Brug det interaktive kort til at planlægge din cykel- eller vandretur langs Hærvejen. Sammensæt din tur ved at vælge mellem de mere end 22 etaper.
Til højre for kortet kan du i menuen vælge dine foretrukkenede overnatningsmuligheder, attraktioner og spisesteder.
Hærvejen - Find your moment
Etape 1 - Hirtshals - LønstrupPasser til kort nr. 1 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Etapen giver et stærkt indtryk af naturen i Vestvendsyssel med den majestætiske kystlinje og indlandsklitterne i baglandet. Fra den driftige og spændende havneby Hirtshals over den smukke Tornby Klitplantage til fiskerlejet og ferieidyllen Lønstrup. Hærvejen går gennem spændende, beskyttet og fredet natur, hvor det er muligt at nyde fugle- og plantelivet i rigt og overdådigt mål.
Hirtshals er en driftig fisker- og handelsby, hvis erhvervshavn er en af Danmarks største, bl.a. med færgeforbindelser til Norge, Færøerne og Island. Der er fine badestrande, autentisk havnemiljø og udsigten fra ”Trappen”, som forbinder den Grønne Plads i midtbyen med havn og Vesterhavet, er unik.Hirtshals Museum er indrettet i et fiskerhjem bygget af kampesten i 1880. Museet indeholder en interaktiv udstilling om bl.a. Hirtshals Havn, fiskeri ved Hirtshals og et separat afsnit om Signe Hansen og vendelboernes nationaldrik, bjesken.
Hirtshals Kirke blev tegnet af arkitekt Carl Valdemar Harrild, København, og stod færdig i 1908. Indtil dette tidspunkt måtte lokalbefolkningen gå 5-6 km til Horne for at komme i kirke.
På opfordring fra fiskeriforeningen og marineforeningen blev et mindesmærke for omkomne fiskere og søfolk fra kommunen opført i 1951.
Besøg også Nordsøen Oceanarium, som rummer Nordeuropas største akvarium med 4,5 millioner liter vand.
Hirtshals Fyr – byens vartegn, blev taget i brug i 1863. Gennem mere end 150 år har fyret vejledt de søfarende. Der er adgang til fyret dagligt mellem kl. 10 og 17. Tag de 144 trin op og nyd den fantastiske udsigt over Vesterhavet, Vestvendsyssel, by og havn.
Bunkermuseet, Hirtshals er et af de bedst bevarede tyske forsvarsanlæg i Danmark fra 2. Verdenskrig. Området er på 450 X 750 meter og fungerer i dag som frilandsmuseum.
Ved Tornby Strand slår Hærvejen et slag ind i landet gennem den smukkeTornby Klitplantage, som er en højtliggende, vindudsat vestkystplantage, hvor århundreders spor efter sandflugt ses tydeligt. Under gran og fyr strækker de tidligere vandreklitter sig. Det kuperede terræn byder på dybe, frodige ådale og høje udsigtspunkter med storslået havudsigt.
Tornby Kirke længere inde i landet er en afstikker fra Hærvejen værd. Kirken er opført ca. år 1200. I kirken ses en morsom runeindskrift, som er tolket på forskellige måder. ”Torsten Brede ristede disse runer i pinse, han havde megen gammen af tonerne der om morgenen”. Eller ”Torsten Brede ristede disse runer i pinsen, han havde megen gammen af Johanne der om morgenen”. Altertavlen indeholder et smukt træskærerarbejde fra 1400 tallet, hvor man bl.a. kan se Skt. Nikolaus, den oprindelige julemand.
Når man er i Tornby er et besøg på Tornby Gl. Købmandsgaardværd at overveje. Den 200 år gamle købmandsgård, med originalt inventar fra 1860, var et knudepunkt i skudehandelen, der var på sit højeste i 1800 tallet. Der er åbent hele året i butikken (inklusiv udstilling), kaffestuen og bjeskstuen. Den over 4.000 år gamle stendysse, Tornby Dyssen, fra yngre stenalder er også et besøg værd. Den ligger 300 meter syd for Tornby Gl. Købmandsgård.
Fra Tornby Bjerg (84 moh.) er der en storslået udsigt over det nordvestlige Vendsyssel med det skarptskårne landskab - dannet af istidens gletsjere. Mod nord og nordvest strækker havet og de store klitplantager sig, så langt øjet rækker. Hvis vejret er klart får man en fornemmelse af klit-strækningen mod Skagen. Mod øst og sydøst kigger man ind over land mod Hjørring, og her er landskabet frodigt, grønt og bakket.
Tilbage til Hærvejen mod Kærsgård Strand ved Liver Å’s udløb. Et lille stykke syd for parkeringspladsen ved Kærsgård Strand ligger en vanddækket lavning bag klitterne. Området hedder Vandplasken, og er et fantastisk område for natur og fugle. Området er fredet, og der er ingen adgang til selve Vandplasken, men området overskues fint fra klitterne ved Hærvejen. Når man bevæger sig ad dette stykke af Hærvejen, finder man det åbne lands fugle – tornirisk, tornsanger, engpiber, og bynkefugl. Måske er man heldig at falde over en rødrygget tornskade.
Bag Nørlev Strand finder man Skallerup Indlandsklitter. De særprægede klitter er dannet af flyvesand fra 1500-tallet og frem til 1800-tallet, hvor man fik bugt med sandflugten. Sandflugten var en katastrofe for bønderne, som måtte forlade hus og hjem. Indlandsklitterne rummer et særpræget dyre- og planteliv.
Næste stop er det kendte feriecenter Skallerup Seaside Resort, hvor der også findes en dagligvarehandel. Skallerup Seaside Resort byder på masser af oplevelser, bl.a. vandland, romerske bade, ridecenter og besøgslandbrug.
En afstikker på et tre kilometer (tur/retur) giver mulighed for et besøg i Skallerup Kirke. Den navnkundige biskop Stygge Krumpen blev inden sin bispeværdighed i 1518 udnævnt til sysselprovst over Vendsyssel med sæde ved Skallerup Kirke. Skallerup Kirke er viet til Skt. Nikolaj, som bl.a. er sømændenes helgen. I kirken er et fint skåret krucifiks og et smukt egetræsskab fra år 1500. Som noget specielt ses sten med skaktern, som måske har været et brætspil, regnetavle eller en advarsel mod syndige spillelidenskaber.
Vel tilbage på Hærvejen går turen nu til Lønstrup.
Etape 2 - Lønstrup ThisePasser til kort nr. 1 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Fra havet og op i højderne og ned igen gennem frodige enge. Fra Lønstrup går Hærvejen henover Danmarks højeste vandreklit Rubjerg Knude. Ved Nr. Lyngby drejer man ind i landet og bevæger sig op til Børglum Kloster, Vendsyssels centrale historiske og åndelige kraftcentrum gennem hele middelalderen frem til reformationen. Fra Børglum Kloster har man et vidstrakt udblik over det meste af Vestvendsyssel. Fra Børglum går turen gennem frodigt bagland til den historiske Thise kirke.
Lønstrup ligger malerisk i en langstrakt slugt. Mange kunsthåndværkere har slået sig ned i byen, men tidligere var fiskeri fra åben strand hovederhvervet. En håndfuld fritidsfiskere lander stadig fisk på den stejle ophalerplads. Iredningshuset fra 1852 er der indrettet en udstilling om fiskeriets historie i Lønstrup.
En afstikker på fire kilometer (tur/retur) indlands fra ruten fører tilVennebjerg Kirke og helligkilde, der med sin høje beliggenhed er et fikspunkt i landskabet og synlig viden om. Kirken er opført midt i 1100-tallet og viet til Skt. Andreas. I kirken ses krucifiks fra år 1500 og en morsom runeindskrift ”Hic locus est horum, qui cantat, non aliorum” (Dette sted er deres, som synger, ej andres). Gå en tur op på bronzealderhøjen Klangshøjumiddelbart vest for kirken og nyd den fantastiske udsigt.
Ved Lønstrup ligger Mårup Kirke-ruin. Kirken blev bygget i det 13. århundrede og lå på daværende tidspunkt ca. 4 kilometer fra kysten. Den blev taget ud af brug i 1928, da gårdene var flyttet længere ind i landet på grund af sandflugt og havets indhug i klinten. Kirken er i dag delvist nedtaget, og kun en del af murene samt kirkegården står tilbage.
Rubjerg Knude er en af vores største vandreklitter, hvis lysende silhuet kan ses tydeligt mange kilometer ned af stranden. Fyret blev opført i år 1900 og var i brug indtil 1968, hvor driften måtte indstilles på grund af sandflugt. I en periode fungerede fyret som sandflugtsmuseum, men i 2003 måtte dette museum også opgives som følge af sandflugten. Sandet begravede bygningerne, og kun den allerøverste top af Rubjerg Knude Fyr kunne stadig ses. Nu glider klitten forbi og blotlægger atter de gamle bygninger. Da fyret blev bygget, lå det på det højeste punkt, godt 60 meter over havet og 200 meter inde i land. Nu er det ganske tæt på klinten.
I det smukke område bag vandreklitten ligger Strandfogedgården, som i dag er indrettet som et hyggeligt og meget interessant museum for kysthistorie. Der arrangeres mange guidede vandreture herfra i den særprægede og skønne natur.
I 1904 blev middelalderkirken ved Rubjerg Gamle Kirkegård nedbrudt, da den lå øde hen i udkanten af sognet. Af materialerne opførtes en ny kirke centralt i sognet. På kirkegården kan man endnu se resterne efter de gamle gravsteder, ellers har krat og flyvesand fået overtaget på stedet
Nr. Lyngby var oprindeligt et lille fiskersamfund, men er i dag præget af sommerhusbebyggelse. Pga. kystnedbrydning blev Lyngby Kirke nedrevet i 1913, og en ny kirke blev opført længere inde i landet. Kun klokkerstablen står tilbage. En stor del af kirkegården er nu styrtet i havet, og man kan se rester af grave, efterhånden som der sker nye skred. Ved Nr. Lyngby kan man også opleve de meget omtalte sommerhuse, som falder ned på stranden som følge af havets gnaven i klinten – eller blot nyde solnedgangen ved Solnedgangspladsen.
Børglum Kloster – oprindelig middelalderlig kongsgård, senere magtfuldt, religiøst center i perioden op til reformationen og med biskop Stygge Krumpen, som den mest berømte historiske person. Klosteret ligger som en mastodont højt i landskabet og kan ses viden om med sine hvide mure og det røde tag. Klosteret kan mod entré besøges, og i de mange bygninger findes der faste og skiftende udstillinger om det fascinerende liv i klosteret gennem tiderne. Udstillingerne giver spændende indsigt i både landsdelens historie og dagligdagen i klosteret. Besøg også den fantastiske klosterkirke, hvis ældste dele er fra romansk tid.
Området er et skønt sted at opholde sig. Fra toppen af bakken er der en vid udsigt over en stor del af det vestlige Vendsyssel og ned til Løkken og Vesterhavet, bare 5 km. væk. Her finder man også traktørstedet Den Gamle Smedie, Møllen og bakketoppen Bålhøj. Bodils Kilde findes på nordsiden af Bodilshøj, hvorpå klosterets mølle står. Der er en del mystik omkring, hvem denne Bodil var. I den katolske kirke er der ingen kvindelig helgen af dette navn, og det menes, at der kan være tale om en forvanskning af den engelske helgen Sankt Budolf. Det er dog meget tænkeligt, at der er tale om Erik Ejegods dronning Bodil, der i en periode i middelalderen har været dyrket som lokalhelgen ved Børglum. Sammen med sin mand drog dronning Bodil 1103 på korstog til Det Hellige Land. Kong Erik døde imidlertid på Cypern, men Bodil fortsatte sammen med hæren til Jerusalem, hvor hun døde på Oliebjerget i 1104. Hun fik en usædvanlig flot begravelse i den kirke, hvor selveste Jomfru Maria er begravet. Hun fik dermed en så glorværdig død, at det sagtens kan have givet anledning til, at hendes slægtninge, blandt andre biskopperne på Børglum, har fejret hende som lokalhelgen.
Syd for Børglum og ned mod Løkken-Brønderslevvejen følger Hærvejen ”Spor i Landskabet” Sporet ved Børglum Kloster. Starter ved Bomhuset. Her betalte folk tidligere for at få lov til at passere over det lange flade stykke vej mod Vrensted. Gamle kort viser, at der også har ligget en vindmølle på dette sted, og at mølleren har haft til opgave at opkræve bompenge.
Markvejener ret ny, den blev lavet i 1940’erne. Dengang blev markernes skel flyttet for at give plads til læbælter, da markerne skulle tilpasses nye driftsformer. På nordsiden af markvejen er der en større mark, som slynger sig rundt om et stykke skov. Markens navn er »Ridehusmark«, fordi der i 1600-1700-tallet lå et ride- og dressurhus til heste.
I kanten af skoven, hvor vejen slår et sving kan vi se ud over et meget spændende sted. I århundreder har man forsøgt at indkredse, hvorBispegården og de dertilhørende bygninger har ligget. Nu er der ved at være enighed om, at »Bispegården« nok har ligget på denne mark. Det har man konstateret ved bl.a. at kigge på gamle kort. På disse bliver gården kaldt Bisgårdstoft. Bispegården blev først bygget 1104, men præcis hvor den har ligget vides ikke helt med sikkerhed. Midt på marken er en stor sænkning. Det hævdes, at den i middelalderen var oversvømmet, endda så meget, at man kunne sejle hertil fra Vesterhavet.
Videre går turen over Munkebroen. Gamle kilder fortæller, at Munkebroen muligvis blev etableret af kannikkerne, som var munke på Børglum Kloster. Syd for broen er der fundet en del ting, der tyder på, at her har ligget en »birk« - et gammelt tingsted.
Hærvejen fortsætter over Heden og ned over engene og krydser Klostergrøften, hvorefter den passerer Løkken-Brønderslevvejen og fortsætter over Kongsengene mod Thise Kirke
Vandreetapen er her foreslået opdelt i to dagsetaper. Thise - Blokhus på 21 km og Blokhus -Tranum på 21 km
Thise - Blokhus
Thise - Fårup
(Etapen Thise-Blokhus svarer til den nordlige del af 'etape 3 Thise-Tranum' under etapebeskrivelserne på Hærvejens digitale kort).
Syd ud af Thise går ruten op i Thise Bakker, hvor Thise Kirke ligger. Lidt vest for kirken udsprang en kilde, hvor der årligt blev afholdt kildemarked, senest i 1915. Ved kirken ligger et madpakkehus.
I Manna er der dagligvarebutik. Syd for Manna går ruten langs smalle veje på de lavtliggende arealer omkring Ryå. Ryå er Vendsyssels største og længste vandløb. Den har sit udspring i Jyske Ås og løber ud i Limfjorden.
Vest for Sdr. Saltum går turen via Slotsvej, som ligger på et højdedrag, hvor der er vid udsigt mod syd over produktionslandskabet, hvor der høstes afgrøder og vindenergi.
Ruten går forbi Fårup Sommerland som flere gange blevet kåret som Nordens bedste sommerland.
Blokhus - Hune
Når man drejer fra Pirupvejen og går ind mod sommerhusområdet forløber de næste 50+ km af ruten overvejende ad naturstier og grusveje. Hærvejen følger sti100, som ligger parallelt med kysten i kystbaglandet og ender mod syd i Gateway Blokhus. Fra sti100 leder nummererede strandstier gennem det store sommerhusområdet ned til stranden.
Hune og Blokhus har mange indkøbsmuligheder, både dagligvarer og specialforretninger.
I Hune ligger Haven i Hune – en blomstermalers have: 7500 m2 farvetematiske småhaver i bakket terræn. Når haven er åben, er kaffehuset også åbent, hvor man kan købe nybagt kringle ad libitum.
Gateway Blokhus
Gateway Blokhus samler de lange vandre- og cykelruter, og har gode faciliteter som pausested (madpakkehus, toiletter, oversigtskort, naturbageovn). Blokhus Klitplantage, hvori gatewayen ligger, byder på flere picnicsteder og grill/bålpladser, og har en skøn shelterplads med 4 shelters.
Gatewayen byder på flere vandreruter, en fitness rute, en stor tarzanbane, en 11 km mountainbikerute (mulighed for at leje cykler i Hune), en riderute (mulighed for at komme med på tur på islandske heste fra Blokhus Ridecenter).
Blokhus-Tranum (ca. 21 km)
Passer til kort nr. 1-2 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Blokhus Klitplantage
(Etapen Blokhus-Tranum svarer til den sydlige del af 'etape 3 Thise-Tranum' under etapebeskrivelserne på Hærvejens digitale kort).
Gateway Blokhus samler de lange vandre- og cykelruter, og har gode faciliteter som pausested (madpakkehus, toiletter, oversigtskort, naturbageovn). Blokhus Klitplantage, hvori gatewayen ligger, byder på flere picnicsteder og grill/bålpladser, og har en skøn shelterplads med 4 shelters. Gatewayen byder på flere vandreruter, en fitness rute, en stor tarzanbane, en 11 km mountainbikerute (mulighed for at leje cykler i Hune), en riderute (mulighed for at komme med på tur på islandske heste fra Blokhus Ridecenter).
Blokhus Klitplantage ligger på en moræneø. For tusindvis af år siden var området en ø, som var omgivet af stenalderhavet. Det er istidsisen, der har skabt landskabet, hvor morænelandets ler og bakkesand senere er dækket af et tykt lag flyvesand. Det gør området til et typisk landskab af flyvesand.
På vej gennem Blokhus Klitplantage går man via Brændevinsstien, hvor beboerne fra Rødhus, Klithuse og Tranum gik, når de skulle til Blokhus efter brændevin. Blokhus var dengang hele egnens handelscentrum på grund af den omfattende skudehandel med Norge. Brændevinsstien går forbi Nørre Sø, hvor det er tilladt at fange fisk.
Rødhus
Rødhus var en velhavende landsby indtil omkring år 1500, hvor sandflugten for alvor satte ind. Sandflugten blev stoppet sidst i 1800-tallet. Området var havbund i stenalderen for omkring 7000 år siden. Siden har landet hævet sig op til 7 meter og trængt vandet tilbage. Sommerhusene i Rødhusområdet er overordnet planlagt, så bebyggelsen er tilpasset terrænforholdene og med fælles bestemmelser om materiale- og farvevalg, som har givet en sjældent harmoni og helhed i landskabet. Der er store åbne arealer til trivsel for dyrelivet. På ruten er der adgang til stranden over den yderste klitrække, det er for enden af Severinsvej (Severinsvej har asfaltbelægning).Ruten går lige forbi den undselige Rødhus Kirke, som blev indviet i 1913. Den blev opført for totalt kr. 12.767 inkl. inventar. Kirken er en vejkirke og der er adgang til kirken (og til vand) i sommerperioden kl. 8-16.
Tranum Klitplantage
Tranum Klitplantage er meget stor – ca. 4000 ha – anlagt i 1920. Den største del af klitplantagens areal er ubevokset, som bl.a. indeholder forsvarets skydeterræn og store klithede- og hedearealer. Klitplantagen ligger på hævet havbund, der overalt er dækket af flyvesand dels som et jævnt lag over sletten og delt som vandreklitter.
Plantagen er under forvandling til vildmark, hvor den naturlige hydrologi søges genskabt ved at grøfter tilstoppes. Plantagen er kerneområde for kronvildt, ligesom råvildt er talrigt forekommende. Centralt i plantagen ligger Ajs Oles Plads, hvor der er to sheltere, multtoilet, bålplads og en arbejdsvogn. Stilheden og mørket kan her være ganske intenst. Der er områder med fri teltning i plantagen – se udinaturen.dk for afgrænsning af området.
Tranum Aktieplantage
Lokale beboere stiftede aktieplantagen i 1902 for at tilplante arealer som værn mod blæsten og sandflugtens hærgen. Ruten går over Klithuse Bakker, hvor man på toppen af indlandsklitterne kommer op over trætoppene.
Tranum
Tranum var i 2011 Europas hurtigste landsby, hvor der gennem en lokalt drevet indsats blev tilbudt alle husstande en internetforbindelse på 1 gigabit/s, som det eneste sted i Danmark.
I Tranum ligger en brugs og en campingplads. I Langdal Plantage på hærvejsruten nær hundeskoven ligger et shelter. I nærheden af Tranum ud mod Tranum Strand ligger et stort kursuscenter som også fungerer som hærvejsherberg.
Tranum Landsbyråd etablerer i 2018en 11 km vandrerundtur i tilknytning til Hærvejen, som certificeres efter internationale standarder.
Passer til kort nr. 2 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Beskrivelse kommer snart.
Etape 5 - Løgstør - AarsPasser til kort nr. 2-3 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Hærvejen følger den 27 km lange Himmerlandssti mellem Løgstør og Aars. Himmerlandsstien er lavet på den gamle jernbaneforbindelse mellem Viborg og Løgstør, som strakte sig over 69 km.
Før Løgstør går turen videre langs Limfjorden mod Aggersund broen, som forbinder Vesthimmerland med Jammerbugten. Broen er en ganske smuk buebro, som består af to store buefag med en dobbelte broklap på midten, som åbnes af brovagten, når skibe på vej til eller fra Aalborg skal passere Aggersund. Aggersborg Kirke ligger højt oppe nær Limfjordskysten, og har i århundreder været brugt af søfarende til navigation i Løgstør bredning. Aggersborg Kirke blev bygget omkring år 1100, som et kor med apsis af kampesten, og et skib bygget i træ. I slutningen af 1100-tallet blev kirkeskibet udskiftet med et større skib af granitkvadre, og der blev bygget to indgange med en dør til mænd og en anden til kvinder, som det er skik i romansk kirkebyggeri. Kor og skib står stadig, som det stod omkring år 1200. På det yderste næs ved udsejlingen til bredningen, og i umiddelbar nærhed af kirken, ligger den berømte Vikingeborg Aggersborg. Vikingeborgen blev bygget af Harald Blåtand i 980 og er den største ringborg bygget i Danmark. Borganlægget er cirkelformet med en diameter på 240 m og en 840 m lang vold, hvor man kan gå en lille tur.
Muslingebyen Løgstør er en gammel og hyggelig kystby, der i år 1900 blev godkendt som købstad. Muslingebyen har et autentisk bymiljø med kulturhavn og fine gamle fiskerhuse. Naturen i og omkring Løgstør, samt et utal af forskellige oplevelser, gør Muslingebyen til et af Danmarks absolut bedste og mest spændende steder for hele familien.
Løgstør Havn har et virkelig hyggeligt og afslappet miljø og omkringKunsttorvet, kan du opleve masser af kunst og levende musik sommeren igennem. På Havnevej finder du det særprægede dobbeltfyr Løgstør Grunde Fyr, som guider skibe sikkert igennem den smalle rende Løgstør grunde.Limfjordsmuseet byder på Limfjordens kulturhistorie, og du kan også tage med til en af Limfjordsmuseets Limfjordsfortællinger, hvor du får en sejltur på Frederik den VII's Kanal, alt imens en af museets guider fortæller om kanalen. Du kan også slentre en tur langs kanalen og nyde områdets helt unikke flora og specielle naturforhold.
I løbet af året er der masser af arrangementer bl.a. den berømte træskibssejlads Limfjorden Rundt og Muslingefestivalen. Du kan også selv få lov at prøve kræfter med det gastronomiske på Løgstør Muslingekogeskole eller bare nyde dagen på Løgstør Strand. Midt i byen finder du Løgstør Kirke, som blev bygget af røde mursten i 1893. Kirken er 32,6 m lang med et 46,5 m højt spir, som i lang tid var det første kendingsmærke, rejsende fra syd kunne se. I 1993 gennemgik kirken en omfattende renovering, hvor Arne L. Hansen skabte et helt nyt og meget spændende kirkerum
De Himmerlandske Heder er en rest på godt 1300 hektar af den enorme hede, som indtil 1800-tallet dækkede en stor del af egnen. Det er de Vesthimmerlandske heder Vindblæs, Oudrup, Ajstrup og Lundby, som igen er ved at vokse sammen til en naturlig enhed uden forstyrrende elementer såsom huse, master og el-ledninger. En travetur over heden afslører en imponerende rigdom af blomstrende planter og lave buske, og om sommeren kan du opleve et fantastisk farvevæld af blomster, som i sensommeren afløses af hedelyngen, der danner et rødt og lilla tæppe hen over bakkerne.
Vindblæs er en af de stationsbyer, der voksede frem, da jernbanen kom til Vesthimmerland. Vindblæs er hjemsted for Vindblæs Mølle, som er en såkaldt hollandsk mølle beklædt med spåner opført i årene 1875-79. Inde i møllen står kværne, møllesten og sigtekasse nøjagtigt, som da møllen var i brug. Vindblæs fik efter sigende sit nuværende navn, da en storm væltede alle husene i byen. Husene var dengang bygget af ler, og det var derfor, stormen kunne vælte dem. Byen blev efterfølgende genopbygget omkringVindblæs Kirke, som i dag ligger i det, som nu hedder Gammel Vindblæs. Vindblæs Kirke er en gammel middelalderkirke, som ligger højt på en bakketop. Kirkens skib og kor er opført i romansk stil af veltilhuggede granitkvadre på en attisk sokkel. Våbenhuset og tårnet er bygget i sengotisk stil omkring 1550, og tårnet har tjent som sømærke, fordi det står så højt og kan ses langvejs fra. Kirken blev senest restaureret i 2001.
I Hornum kan du besøge Himmerlands Jernbanemuseum, der er placeret i den tidligere stationsbygning, og opleve himmerlandsbanernes historie gennem godt 100 år. Himmerlands Jernbanemuseum er Danmarks mindste jernbanemuseum, men museet er også et af de mest velbevarede. Hornum hører under Ulstrup Kirke, som oprindeligt var udført i Romansk stil med sjældne afrundede hjørner. Kirken fremstår i dag, som en korskirke med et hovedskib fra 1936, opført på tværs af den gamle kirke. Du kan dog stadig se den oprindelige korbue i kirken.
I Gatten finder du Himmerlands Golf og Spa Resort, hvor du kan nyde roen i naturskønne og private omgivelser, med udsigt ud over Sjørup Sø. Da Himmerlands Golf og Spa i 1989 udvidede golfbanerne, fandt de ruinerne af en kirke fra romansk tid. Kirkeruinen ligger på en skrænt ned mod lille Sjørup Sø, og stenene fra nedbrydningen af kirken blev bl.a. brugt til at bygge Ulstrup Kirke i Hornum. Omkring kirkeruinen er der en kirkegård med cirka 1.300 gravpladser.
Aars er en handelsby centralt placeret midt i Himmerland, hvor både naturen og bylivet har masser at byde på. Historien om Aars er lige så gammel, som den er spændende. De gæve Kimbrere boede i området for ca. 2000 år siden, og det er derfor, at Himmerlændingene i dag også kendes under navnet Kimbrere. Du kan opleve Aars’ historie på Vesthimmerlands Museum, som rummer mere end 12.000 års arkæologi og kulturhistorie. Her kan du fx se en kopi af Gundestrupkarret, som blev fundet i Rævemosen ved Borremose Fæstningen. Dansk Nutidsmuseum i Aars drives af frivillige ildsjæle, og har en af landets største samlinger fra dagligdagens virke fra år 1900 og fremefter. Byens torve i Aars er et smukt skue, og de er prydet med smukke kunstværker skabt af internationale kunstnere som Per Kirkeby, Kirsten Ortwed og Poul Gernes. Aars Kirke blev opført mellem år 1200 og år 1250, som en typisk granitkirke, og inde i selve kirken kan du se et gravminde i smuk blå skifer fra 1651. Aars byder også på et friluftsbad og en planetsti, hvor du har mulighed for at anskueliggøre solsystemets enorme udstrækning.
Etape 6 - Aars - MøldrupPasser til kort nr. 3 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Oplev Vesthimmerlands alsidige og skønne natur og byer på en ny måde med Hærvejen. Hærvejen går fra Viborg i syd gennem Aalestrup op til Aars.
Aars er en handelsby centralt placeret midt i Himmerland, hvor både naturen og bylivet har masser at byde på. Historien om Aars er lige så gammel, som den er spændende. De gæve Kimbrere boede i området for ca. 2000 år siden, og det er derfor, at Himmerlændingene i dag også kendes under navnet Kimbrere. Du kan opleve Aars’ historie på Vesthimmerlands Museum, som rummer mere end 12.000 års arkæologi og kulturhistorie. Her kan du fx se en kopi af Gundestrupkarret, som blev fundet i Rævemosen ved Borremose Fæstningen. Dansk Nutidsmuseum i Aars drives af frivillige ildsjæle, og har en af landets største samlinger fra dagligdagens virke fra år 1900 og fremefter. Byens torve i Aars er et smukt skue, og de er prydet med smukke kunstværker skabt af internationale kunstnere som Per Kirkeby, Kirsten Ortwed og Poul Gernes. Aars Kirke blev opført mellem år 1200 og år 1250, som en typisk granitkirke, og inde i selve kirken kan du se et gravminde i smuk blå skifer fra 1651. Aars byder også på et friluftsbad og en planetsti, hvor du har mulighed for at anskueliggøre solsystemets enorme udstrækning.
Aalestrup er egentlig en ung handelsby, som blev anlagt i 1890’erne, da jernbanen kom til Vesthimmerland. Hovedgaden i midten af byen er delvis ensrettet, og en stille slentretur i midtbyen viser, at der er et stort udbud med alsidige dagligvareforretninger. Lad turen gå forbi Aalestrup Kirke, hvor du ved indgangen til kirken finder en gravplads med et
interessant sandstensmonument fra 2. verdenskrig.
Danmarks Cykelmuseum i Aalestrup viser cyklens historie fra de første træcykler uden pedaler, til en af de helt moderne racercykler fra Tour de France i 1954.
Den jyske Rosenpark, som har mere end 200 forskellige arter af smukke, farverige og velduftende roser, er helt bestemt også et besøg værd. Testrup Kirke ligger ca. 3 kilometer udenfor Aalestrup, og er et spændende og historisk sted specielt for pilgrimme. Indtil 1748 lå her en hospitalskirke, og ruinerne fra den kan stadig ses ved kirken. Mellem Aars og Aalestrup kommer du over Lerkenfeld Å, som er en naturrig å med lavvandede grus- og stenbanker.
Møldrup er som mange andre stationsbyer en ung by. Den opstod i 1893, kort tid efter, at jernbanen mellem Løgstør og Viborg blev anlagt. I dag er Møldrup en typisk stationsby uden station, men med bl.a. kro, bager, købmand, pizzaria og tankstation. På det tidligere stationsareal er der madpakkehus med bord/bænke og en udendørs bålplads med bænke. Der er adgang til et offentligt toilet ved busventesalen ved siden af den tidligere stationsbygning. I Møldrup er der busforbindelser mod bl.a. Viborg og Aalestrup.
Ca. 5 km vest for Møldrup via Vester Tostrup kan man tage en afstikker til naturområdet Borup Hede og C.E. Flensborgs Plantage.
Ved landsbyen Skringstrup, hvor Skringstrup Bypark ligger lige op ad Himmerlandsstien er der etableret 2 shelters og et muldtoilet og et bålhus. Der er mulighed for opsætning af telt og adgang til vand. I Skringstrup findes også en B&B.
Etape 7 - Frederikshavn - HøjbylundPasser til kort nr. 4 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På denne etape kommer du igennem det smukke kuperede landskab sydvest for Frederikshavn. Først gennem Bangsbo Dyrehave, Bangsbo Ådal og op over Øksnebjerg 106 meter over havet med fantastisk udsigt over Ålbæk bugt og helt til Skagen. Fra Understed fortsætter turen ad markveje og små veje via Karup til Hørbylund Hovedgård.
Ved Bangsbo-området er der mange muligheder for oplevelser og ophold. Du finder bl.a. Bangsbo Dyrehave, Bangsbo Botaniske have, Bangsbo Museum, Bangsbo Hovedgård, Naturlegeplads mm. Du kan også lave en afstikker op på Pikkerbakken, hvor du har udsigt ud over byen, Ålbæk bugt og helt til Skagen i godt vejr.
Tæt på Bangsbo går du gennem den smukke Bangsbo Ådal forbi Donbæk gravpladsen og Kongehøjene.
Kongehøj og Borgbjerg som kan ses fra vejen, er en del af Donbæk Gravpladsen, hvor der er registreret 60 høje, som ligger fordelt på en smal stribe henover bakkelandskabet. I begyndelsen af 1900-tallet fandt man en del urnegrave fra yngre jernalder, samt forskellige genstande, bl.a. et guldarmbånd.
Arkæologisk set er det en meget spændende lokalitet, hvor der dukker nye fund og iagttagelser op med års mellemrum. Der er offentlig adgang til området, så du er velkommen til at vandre ind og se på gravhøjene.
Fra Øksnebjerg er der en absolut storslået udsigt i stort set alle retninger. Mod sydøst ser du Sæby og ud over vandet mod øst Læsø, mod vest ser du et fantastisk smukt bakkelandskab og mod nord Ålbæk bugt og helt til Skagen.
”Øksne” er den gamle flertalsform af ordet ”okse”, og navnet ”Øksnebjerg” fortæller, at der netop her på stedet har samlet sig flokke af okser. Det er ikke usandsynligt, at Øksnebjerg har været et af de steder, hvor okserne blev samlet, inden deres lange rejse ned ad Hærvejen begyndte.
Mange godser og storgårde her i området er i sin tid opstået på baggrund af den rigdom som oksekødseksporten bragte med sig. Okserne blev samlet i store flokke fra forskellige godser og bedrifter her i Vendsyssel, og blev så drevet af sted ned ad Hærvejen af professionelle studedrivere. Første mål på rejsen var Sønderjylland, hvor dyrene efter en anstrengende rejse blev opfedet, for siden at blive drevet videre ud i Europa. Toldregnskaber fra 1600-tallet viser, at der på gode år blev drevet omkring 50.000 okser ned ad Hærvejen.
Mellem Øksnebjerg og Understed går du ad en grusvej, som er den gamle færdselsvej på østsiden af bakkekammen. Her har du hele vejen en flot udsigt ud over vandet. I Understed finder du Helligkilden i Understed ogUndersted Kirke.
Du finder en fin fredelig shelterplads ca. 1 km efter Understed by. Ruten går lige forbi, så der skulle ikke være noget at tage fejl af. Du kan læse mere om den her.
Et besøg i Karup Kirke og endne en helligkilde, kaldet Helligøbben, kræver en lille afstikker fra Hærvejen.
Ved herregården Hørbylund er du er nu ca. halvejs mellem Frederikshavn og Jyske Ås.
Passer til kort nr. 4 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På turen fra Hørbylund går det videre ad højderyggen mod Hørby og Thorslev kirker. Ud over det lidt fladere landskab med større vidder på vej til Ormholt. Forbi de mange gravhøje på vej mod det smukke fredede område omkring Nymølle Bæk i kanten af Jyske Ås.
Hørby kirke, som er en kvaderstenskirke, hørte i sin tid ind under Hørbylund hovedgård, som blandt andet en kort tid var ejet af søhelten Niels Juel. En del fra slægten Juel er begravet ved kirken.
Ormholt´s hovedbygninger er et stykke danmarkshistorie og den nævnes første gang i 1455´er. Herregården menes at være vokset frem i kølvandet okseopdræt i landsdelen. Okserne blev drevet i store flokke mod syd ad Hærvejen ud i Europa.
Ormholt er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1455. I senmiddelalderen var det kun adelen forundt at eje hovedgårde. Ormholts hovedbygninger er et stykke Danmarks historie, der vidner om svundne tider, hvor adelen havde stor politisk indflydelse og økonomisk magt i Danmark.
Der er grund til at formode at Ormholt, ligesom andre hovedgårde i Vendsyssel, voksende frem i kølevandet på den rigdom som datidens okseopdræt indbragte. Okserne blev opdrættet i Vendsyssel og transporteret ad Hærvejen videre ud i Europa.
Toldregnskaber fra 1600-tallet viser, at der på gode år blev drevet omkring 50.000 okser ned ad Hærvejen.
I Ormholts øst-ende, stikker en træ-orm sit hoved ud gavlen. Der har angiveligt været et sagn om en orm knyttet til gården, desværre har skriftlige kilder forsømt at udødeliggøre sagnet og nu er det forsvundet. Navnet Orm-holt ligger lige til: holt betyder skov fra gammel tid, orm hentyder til hugorm. Ormholt var altså en lokalitet i skoven med særlig mange "orme".
Mellem Ormholt og Nymølle Bæk, når de det fredede område ved Ny Mølle, hvor der er en del gravhøje. Det gør du i øvrigt i stor stil på hele Hærvejen.
Mange gravhøje er forsvundet gennem de sidste århundrede, pløjet over og indvundet som landbrugsjord. Der ikke er foretaget egentlige undersøgelser af højene. Beliggenheden og deres dimensioner tyder på, at de er opført i ældre bronzealder.
Der er ikke fundet spor efter bosættelse i nærheden, men man må gå ud fra at der har været bygder lige i nærheden af højene, der udover at være gravpladser, også har været brugt til at markere territorier omkring bygder/magtområder.
Nymølle Bæk-området er et af Vendsyssels allersmukkeste naturområder. Her finder du flere forskellige naturområder f.eks. bøgeskov, eng, hede, overdrev, vandløb, søer og ellesumpe.
Følger du ruten ved Nymølle Bæk kommer du over en smuk gammel kvaderstensbro. Broen er bygget efter 1600 årstallet – det præcise årstal kender man ikke.
Ingeborg Skeel (ca. 1545 – 1604) var godsejerinde på Voergaard slot og drev i slutningen af 1500-tallet et glasværk ved Nymølle Bæk. Der, hvor glasværket lå, kan man stadig finde glasskår fra den tid.
Etape 9 - Jyske Ås - Hammer BakkerPasser til kort nr. 4-5 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På langs gennem dette delvist skovklædte, bakkede højland med meget afvekslende natur. Nordøst for ligger den brede Voerådal og mod syd det store lavområde, der strækker sig hele vejen rundt om Nørresundby, dér har istidshavet jævnet bakkerne ud.
På toppen af Fejborg bakke ved vejpassagen er der info om området og en langdysse nord for med fantastisk udsigt mod øst. I hele området på begge sider af åsen er der bevaret usædvanlig mange gravhøje.
Vandreetapen går efter en kort strækning på grusvej ind i det flotte, bakkede område med vekslende græsarealer og skov. Fra punktet 57o16’22’’N 10o12’39’’Ø kan man se 23 km mod nordøst til Cloostårnet. Dette områdes højeste punkt er Brøndbak med 107 m og et geodætisk postament.Tværs over Brøndbakvej og gennem den Røde Glentes område til shelterpladsen Slettingen. Fra stedets bakketop ses en lavning med udspringet for Ryå, Vendsyssels længste og største å, som afvander 600 km2. Mod syd skimtes skorstenene fra Aalborgs industri.
Åsens ufrugtbare bakker var i gammel tid tilflugtssted for samfundets udstødte, som kunne hutle sig igennem i en hytte gravet ind i en bakkeskråning. Morænebakkerne indeholder ler, som holder på fugten og der blev dannet en mose. Den blev udnyttet til tørvegravning og derved opstod Grevsmose søerne. Gletsjerne bragte grus og sten med. Fra Oslofjorden er der kommet stenarten rombeporfyr, som kan findes i bakkerne.
For at nå punktet 57o16’8’’N – 10o12’Ø som ligger på toppen af Lyngbakken, passerer man et hegn som man venligst lukker efter sig (således de venligtsindede islandske heste bliver i indhegningen). I klart vejr kan man se Børglum Kloster, og hvis solen skinner på det gule sand også Rugbjerg Knude ved Vesterhavet 32 km væk. I dette område lever en stor bestand af krondyr.
En lille kilde med udspring i Åsens kant (hvorfra beboerne i området tog drikkevand indtil kort før 2010), giver vand i grøften, hvor Fældenvej kommer ind i Allerup. Vandet løber ind under vejen.
Etapen går ad et meget gammel vej/hjulspor: Røgelhedegaarde.
I sydvestenden af den lavning, som Larsgårdsvej går over ligger Skt. Nikolaus helligkilde, som stadig kan holde sig fugtig.
På den anden side af Kvindbjergvej fører en markvej hen mod en række af 8 gravhøje fra bronzealderen.
Klokkerholm Møllesø er nu Vendsyssels største sø. Frem til 1915 drev vandet en vandmølle. Herfra løber vandet sammen med bækken fra lavningen neden for Slettingen til Ryå.
I landsbyen Klokkerholm bærer kirken sognets gamle navn Hellevad. Kirken bliv indviet midt i 1100-tallet til Skt. Nicolai, hvis kilde denne vandretur passerede tidligere. Lige ved siden af kirken ligger byens store købmand.
Ørum kirke er fra omkring år 1250. Lars Dyrskjøt, som gav altersølv til kirken er begravet her. I Ørum startede i øvrigt Danmarks store fetaost eventyr i 1970’erne.
Vejen Digemarken går til Oasen: en plads med shelters, madpakkehus m.m., der er selvfølgelig også vand og wc.
Mellem Ørum og Hjallerup ligger den gamle herregård Nr. Ravnstrup med de takkede gavle. I Hjallerup finder du både Hjallerup med kro, svømmehal og mange butikker. Hjallerup Marked første weekend i juni er landets største hestemarked og kræmmermarked.
Ørum Mose er et lavområde, tidligere ishavsbund, hvorfra vandet strømmer til begge sider (Gerå mod øst til Kattegat og Lindholm Å mod vest rundt om Lindholm Højes Vikingeboplads til Limfjorden).
Etapen følger kanten af mosen, over Kjellingbro og Møgelkær Bro mod landsbyen Grindsted.
Passer til kort nr. 5 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Beskrivelse kommer snart.
Passer til kort nr. 3 og 5 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Beskrivelse kommer snart.
Etape 12 - Møldrup - ViborgPasser til kort nr. 3 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Vandreetapen starter i Møldrup på Himmerlandsstien, som er anlagt på den nedlagte banestrækning mellem Viborg og Løgstør. Ruten er Danmarks længste sammenhængende stirute på en tidligere banestrækning. Fordi stien følger banedæmningen, er der kun ubetydelige stigninger og fald. Undervejs fortæller informationsskilte historien om den gamle jernbanesti. Der er mulighed for at holde rast på et af de mange bord/bænke eller i et madpakkehus eller man kan tilberede sin mad på en af de udendørs bålpladser eller i bålhus.
Møldrup er som mange andre stationsbyer en ung by. Den opstod i 1893, kort tid efter, at jernbanen mellem Løgstør og Viborg blev anlagt. I dag er Møldrup en typisk stationsby uden station, men med bl.a. kro, bager, købmand, pizzaria og tankstation. På det tidligere stationsareal er der madpakkehus med bord/bænke og en udendørs bålplads med bænke. Der er adgang til et offentligt toilet ved busventesalen ved siden af den tidligere stationsbygning. I Møldrup er der busforbindelser mod bl.a. Viborg og Aalestrup.
Ca. 5 km vest for Møldrup via Vester Tostrup kan man tage en afstikker til naturområdet Borup Hede og C.E. Flensborgs Plantage.
Ved landsbyen Skringstrup, hvor Skringstrup Bypark ligger lige op ad Himmerlandsstien er der etableret 2 shelters og et muldtoilet og et bålhus. Der er mulighed for opsætning af telt og adgang til vand. I Skringstrup findes også en B&B.
Fra Skringstrup er det muligt at tage en afstikker til Hvolris Jernalderlandsby i Bjerregrav, ca. 5 kilometer øst for vandreruten. Her er et arkæologisk område med rekonstrueret jernalderlandsby, 4000 år af Danmarkshistorien samlet på et sted med rester af stenalder, bronzealder, jernalder og middelalder. I Bjerregrav er der en købmand.
Landsbyen Skals ligger på et næs – Skalsnæs. Byen er unikt placeret i forhold til fjorden, åen og det kuperede landskab. Skals er stort set omkranset af vand. Her kan nævnes henholdsvis Hjarbæk fjord, Simested og Skals å, der er kendt for at være glimrende fiskevande. I baneskoven i byen - langs det tidligere stationsareal - er der etableret udendørs bålplads med bænke og 2 bord/bænkesæt. I Skals findes bl.a. en købmand, pizzaria, svømmehal, café, bager/nærkøb, kro og B&B. Der er busforbindelser til Viborg og Møldrup.
Mellem Skals og Hjarbæk Fjord følger du Himmerlandsstien til åen, hvor man kan nyde en fantastisk udsigt over Hjarbæk Fjord til den ene side og Skals Å- dalen til den anden. På jernbanebroen er opsat infotavler om fjorden og ådalen samt det fugleliv, der er på stedet. På å-siden af dæmningen - i læ af vestenvinden fra fjorden - er der lavet en repos med bord/bænke. Hjarbæk Fjord er i dag vildtreservat, og især om efteråret og vinteren gør mange fugle stop her.
Fra Galgehøjen ved Vorde er der en fin udsigt over Hjarbæk Fjord. Her hængte man i slutningen af 1600-tallet forbrydere, der var dømt til døden. På sydsiden af højen ligger Vorde Kirke, som er en romansk kirke.
Hjarbæk er en hyggelige gamle landsby ved fjorden. Byen har egen havn, marina og en hyggelig kro, et par butikker med kunsthåndværk, en campingplads og en masse sommerhuse. Havnens historie går tilbage til vikingetiden, da Knud den Hellige i 1085 samlede sin flåde af vikingeskibe i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Hvert år i august måned i weekenden mellem uge 33 og 34 samles alle gamle og nye sjægte i havnen til VM i sjægtesejlads.
I Løgstrup finder du bl.a. en købmand, slagter og bager. Ved et skovareal ca. 500 m nord for Løgstrup er der etableret et madpakkehus med bord/bænke.
Hærvejen passerer Undallslund Plantage og Margrethelund mellem Løgstrup og Viborg - en af landets ældste byer. Der er opsat informationstavle ved det tidligere trinbræt Margrethelund og etableret bord/bænkesæt ved Undallslund Plantage.
Etape 13 - Viborg - ThorningPasser til kort nr. 7 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På etapen fra det gamle middelalderlige centrum til området vest for landsbyen Thorning passerer du blandt andet det enestående område ved Hald og Dollerup bakker.
Vandreetapen begynder ved Viborg Domkirke (OBS: Hærvejsvandreruten er først skiltet fra banegården). I Viborg kan du se kirker, museer, besøge pilgrimscentrum m.v.
I Viborgs udkant finder man Finderup Høj ved Erik Glippingsvej. Fra højen har kongens ryttere kunnet se den brændende Finderup Lade, hvor kong Erik Glipping blev myrdet Sankt Cæcilie nat år 1286.
Vandreruten passerer ikke Hærvejsstenen - en vejtromle af granit sat på højkant, der blev rejst i 70'erne. Ønsker du at se den så følg denne vejledning.
I Langskov i egekrattet med de krogede træer løber flere snoede hulveje. Her finder du blandt egekrattene teltpladsen i Lille Traneskov.
Hald og Dollerup Bakker er et område med stor koncentration af både kultur- og naturhistorie. Ved Hald Hovedgård kan man se resterne af gårdens fire forgængere. Niels Bugges Hald ligger som et cirkelformet voldanlæg ved Niels Bugges Kro, og på en odde i søen liggerresterne af en borg, der blev bygget af Viborgs sidste katolske biskop Jørgen Friis.
Landskabet er dramatisk - skabt af ismasserne og smeltevandet under sidste istid - med Dollerup bakker mod øst og den flade hede mod vest. Stedet er en af Danmarks vigtigste landskabsgrænser og kaldes "smørklatten i Danmarks istidsgeologi".
I laden ved Hald Hovedgård er der en udstilling om områdets natur og kultur. Her kan man se modeller af landskabet, og få et indtryk af isens betydning for landskabet. Samtidig er laden med borde og bænke velegnet til rast. Her findes også det nordligste af hærvejsherbergerne.
I Skelhøje er der indkøbsmuligheder i Skelhøje Købmandsgård der har åbent alle dage kl. 8-18.
I området syd for Skelhøje og Havredal Plantage er der en tæt koncentration af gravhøje. Alene i den lille Havredal Plantage har der ligget mere end 50 gravhøje fra stenalderen. Prøv at se, hvor mange du kan finde i dag. Nogle af de større høje ligger på en linie, og tidligere kunne man bruge dem til at finde vej, men i dag er udsynet dækket af plantagen.
Stendal er en markant dal langs nordvestsiden af Stendal Plantage. Langs dalens sider kan man se flere flotte hulveje, der støder til dalen. Der, hvor vandreruten drejer mod sydvest for at følge dalen, er der rester af brolagte hulveje. I Ulvedal Plantage, hvor vandreruten svinger mod syd, er der også adskillige hulveje.
I det sydvestlige hjørne af Ulvedal Plantage ligger en velbevaret langdysse fra yngre stenalder, Jens Langknivs Hule. Den er 40 m lang og indeholder 2 kamre. Den 4000 år gamle langdysse er af lokalbefolkningen opkaldt efter Jens Langkniv, som man kan læse om i St. St. Blichers digtning.
Du kan vælge en afstikker til Thorning - ca. 2 km øst for vandreruten - for at købe ind eller se Blicheregnens Museum. Steen Steensen Blicher var præst i Thorning 1819-1825. Herfra vandrede han ofte ud over hederne, og en stor del af hans forfatterskab er knyttet til egnen. Han boede i præstegården, hvor Blicheregnens Museum er indrettet. I museet er der egns- og kulturminder, samt minder om Blichers liv. Museet giver en fin introduktion til egnen inden den videre tur langs Hærvejen.
Etape 14 - Thorning - Funder KirkebyPasser til kort nr. 7 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På turen fra plantagerne vest for Thorning til Tollund, vest for Funder Kirkeby, går du blandt andet på Grathe Hede, hvor berømte kongeslag har fundet sted og Bølling sø, der er et stort naturgenopretningsprojekt.
Ved Haller Å ligger et fredeligt vadested og en 200 m lang forsvarsvold fra jernalderen, Kong Knaps Dige. Man kan se hvordan hulvejene samles ned mod overgangstedet, hvor der under en tilgroet bro er en stenkiste fra 1800-tallet.
På Grathe Hede syd for Thorning har flere kongefejder udspillet sig. I 1157 faldt Svend Grathe i slaget mod Valdemar den Store. Saget markerede jydernes sejr over soldater fra Skåne og Sjælland. Historien er med til vise, at Hærvejen dengang levede op til sit navn.
Stenholt Skov er en gammel egestævnings-skov. Ved stævningen blev træerne afskåret ved roden og herfra voksede de eftertragtede stødskud frem. Stødskuddene blev bl.a. anvendt til hegnsmateriale og brændsel. Stævningsdriften medførte, at skoven blev holdt åben, og den kunne derfor bruges til kreaturgræsning. Stenholt Skov blev fredet i 1988, og formålet med fredningen var først og fremmest at bevare og genskabe egekrattet og den lysåbne skov. Der er afmærkede vandreruter og informationsskilte i skoven.
I den sydlige del af Stenholt Skov ligger Klosterlund Museum. Her kan ses fund fra Jyllands ældste bopladser (8.000 f.kr.). Bopladsen, der er fundet ved gården syd for museet, har givet navn til en af den ældre stenalders kulturer - klosterlundkulturen. I en nærliggende bygning - det lille bakkehus - er der en udstilling om landskabet på den tid. Her er der også for at spise sin medbragte mad.
Bølling Sø blev dannet i istiden for 10.000 år siden. Efterhånden groede den lavvandede sø til i tykke lag af tørvemos. Søen var den største, lavvandede sø på Midtjyllands Højderyg med afløb både mod øst til Gudenåen og mod vest til Karup Å. I 1870'erne blev søen afvandet. Den afvandede søbund blev aldrig rigtig god landbrugsjord. Arealet blev fredet i 2003 og søen genskabt 2004-05. Søen fødes mest af kildevæld. Derfor får den rent vand og er et godt levested for planter og dyr.
Der er i området gjort mange spændende fund bl.a. i forbindelse med tørvegravning. De mest kendte er de to moselig, Ellingpigen ogTollundmanden samt to små ravfigurer, der forestiller dyr.
Vandreruten går ikke ind til landsbyen Kragelund, men der er kun ca. 3 km ind til byen, hvor der er indkøbmuligheder og et herberg.
Også Funder Kirkeby går Hærvejens vandreruten vestom. Der er også kun et par km til den.
Etape 15 - Funder Kirkeby - Nr. SnedePasser til kort nr. 7 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Turen fra Tollund, vest for Funder Kirkeby, til Nr. Snede er præget af store naturområder - både heder, moser og nogle af Danmarks reneste søer. Turen går gennem Skærbæk Plantage og Ansø Enge over Vrads Sande og forbi Tingdalsøerne.
Hvor Funder å passerer Hørbylunde lidt øst for selve højderyggen viser den dybt nedskårne ådal tydeligt kontrasten til det flade land mod vest.
I Skærbæk plantage er der flere smukke hedearealer med enebærkrat. Især kan nævnes et areal cirka 1 km nord for skovfogedboligen, hvor også den geologisk interessante Dybdal ligger.
Nord for Vrads ligger et fredet indsande med klitter, lynghede og søer, Vrads Sande. Heden rummer bådetørre og fugtige partier, og der findes en del enebær og gyvel. Desuden kan man finde klokkelyng, blåbær og tyttebær.
I Vrads kan man besøge Vrads Købmandshandel, hvor der er butik og teltplads.
Tingdalsøerne er betegnelsen for søerne Rævsø, Grane Langsø, Kalgård Sø og Kongsø. Det er meget rene (næringsfattige), klarvandede søer, der kaldes "Lobelia-søer", bl.a. fordi planten tvepibet lobelie vokser i søerne. Søerne og deres omgivelser er fredet, fordi de er meget sårbare overfor menneskelig påvirkning, og derfor må man ikke gå på de træ- og buskfri bredder samt bade, fiske og sejle i søerne. Torup Sø er derimod en almindelig næringsrig sø, hvor der via fredning er givet adgang til den østlige søbred.
Søerne er hovedsagelig omgivet af plantage og hede. Vest for Kalgård Sø og Kongsø ligger Kongsø Hede, hvor der foretages naturpleje for at forhindre tilgroning og holde lyngen ung. På heden findes en lille opdæmmet sø med en borgbanke "Hansborg". Der er afmærkede stier og informationsskilte i området.
Syd for Palsgaard skov ligger Herberget Nørhoved/Hærvejens Bondegaardsferie.
Nørre Snede har været et samlingspunkt for Hærvejens rejsende langt tilbage i tiden. En helligkilde viet til Sct. Knud har været søgt af pilgrimme. En studefold i skoven syd for byen viser, at studedriverne også har gjort ophold i byen. På kirkegården ligger en gravhøj, der er med til at knytte forbindelsen til fortiden. I den romanske kirke står der en særpræget døbefont fra 1100-tallet med udhuggede løvehoveder.
Etape 16 - Nr. Snede - GivskudPasser til kort nr. 7-8 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Efter Nørre Snede går Hærvejsruterne gennem Nedergaard Skov, inden man kommer til området ved Gudenåens og Skjernåens kilder. Herfra går turen øst for de store egekrat via Kollemorten til Givskud.
Nørre Snede har været et samlingspunkt for Hærvejens rejsende langt tilbage i tiden. En helligkilde viet til Sct. Knud har været søgt af pilgrimme. En studefold i skoven syd for byen viser, at studedriverne også har gjort ophold i byen.
På kirkegården ligger en gravhøj, der er med til at knytte forbindelsen til fortiden. I den romanske kirke står der en særpræget døbefont fra 1100-tallet med udhuggede løvehoveder.
Et par kilometer vest for Hærvejsruten ligger et storslået naturområde ved Rørbæk Sø. Her findes et kuperet terræn med skråninger, hedearealer, enebær og plantager. Den smukke udsigt over søen kan opleves på fine vandrestier, og der findes bål- og grillplads samt landskabsudstilling og cafeteria. Syd for søen ligger Besøgscenter Ballesbækgård.
På en strækning mellem Koutrup og Tinnet Krat er ca. 4 km af Hærvejen fredet. Den slynger sig som en malerisk hulvej gennem et øde landskab med skov, hede og ager. På Koutrupgård - der har været en af de gamle hærvejskroer - er der nu naturcenter med naturskole og teltplads. Området har mange vandrestier.
En kilometers vej øst for Hærvejsruten ligger Gudenåens og Skjernåens kilder. Der er kun få hundrede meter mellem begyndelsen af to af Danmarks største vandløb. Skjernåen begynder i en lille sø, hvorfra den løber mod vest, og inden den når udløbet i Ringkøbing Fjord, bliver den til Danmarks vandrigeste Å. Gudenåen begynder i et imponerende kildeområde, hvorfra den først løber mod øst og siden mod nord, inden den løber ud i Randers Fjord. Vandet fra kilden har da tilbagelagt 160 km gennem Danmarks længste Å.
Skovene vest for Hærvejen på denne strækning udgør vore største sammenhængende egekrat. Egen har været en del af den danske natur længe før bøgen indvandrede. Egekrattenes særlige udseende har dog sin oprindelse i stævningsdriften. Egene er ofte flerstammede, hvilket skyldes at stammerne blev hugget ned til bunden, hvorefter de dannede nye skud fra roden. I dag består krattene mest af 40-60 årige stammer, mens deres rødder måske er flere hundrede år gamle. En del af egekrattene er i dag udlagt som naturskov.
Lige syd for Tinnet krat ligger Margrethediget, der er en 150 m lang forsvarsvold anlagt vinkelret på Hærvejen. Man ved ikke, hvornår volden er opført, eller hvilken Margrethe der har lagt navn til volden. Der er fundet rester af våben og stensatte ildsteder og i selve diget en kanonkugle af jern. Kong Frederik d. 7. satte fredningsstenen i 1861. En foreteelse, der ikke gik ubemærket hen, idet bonden Per Limkaster formanede kongen med ordene "Di må fanden raspe mæ ætt gå å trej mi havrr nie".
Som en af Danmarks højest beliggende kirker - 127 m over havet - ligger Øster Nykirke som et tydeligt vejmærke. Kirken er bygget som valfartskirke 1150-1200 ved helligkilden Sankt Peders Kilde. Ved kilden søgtes helbredelse. I kilden, der i dag er omkranset af en kopi af en middelalderlig brøndkarm, er der fundet potteskår - sandsynligvis fra ofringer. Vandet er i dag stillestående og ikke særligt indbydende.
Syd for Øster Nykirke kommer man forbi en vejvisersten af granit fra 1856. Byen Kollemorten, som ligger tæt på Øster Nykirke, har ligesom Mortensaften fået sit navn fra "Den kolde bisp Martin".
På strækningen mellem Kollemorten og Givskud går Hærvejsruten gennem et åbent landbrugsland med småskove. Nogle af Hærvejssporene syd for Givskud er ikke tilgængelige for hverken vandrere eller cyklister. De ligger nemlig inde i Givskud Zoo, hvortil der - forståeligt nok - kun er adgang, hvis man er i bil eller bus.
Etape 17 - Jelling - BindeballePasser til kort nr. 8 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På strækningen ved Givskud går Hærvejsruten gennem åbent landbrugsland med småskove for syd for Harresø, at gå mod sydøst til den gamle kongeby Jelling. Videre forbi Fårup sø gennem Vejle Ådal til Egtved Ådal mod Randbøl og Bindeballe.
Nogle af Hærvejssporene syd for Givskud er ikke tilgængelige. De ligger nemlig inde i Givskud Zoo, hvortil der - forståeligt nok - kun er adgang, hvis man er i bil eller bus.
Harresø Kro, der er fra 1609, er en af de ældste bevarede kroer langs Hærvejen. Tidligere blev den hyppigt besøgt af studedrivere på deres vej mod syd - den gamle rejsestald kan stadig ses. Også andre befolkningsgrupper var gæster - stadig kan man for eksempel se Grundtvigs stambord.
I vikingetiden var Jelling en af landets vigtigste byer og hjemsted for kongerne - når de var i Jylland.
Jelling Kirke ligger mellem de 2 største oldtidshøje i Danmark. I begyndelsen af 900-tallet blev der på dette sted bygget en 170 m lang skibssætning med udgangspunkt i en bronzealderhøj. Ovenpå den gamle høj anlagdes den nordlige høj, antagelig af Kong Harald Blåtand. I højen er der fundet et gravkammer fra 958/59, der antagelig rummede Haralds far, Kong Gorm. Sydhøjen, der ikke indeholdt nogen grav, blev anlagt noget senere.
Midt mellem de to høje står de to runesten, der er blevet kaldt "Danmarks Dåbsattest". Den store sten blev rejst af Harald Blåtand, og runerne siger at Harald "gjorde danerne kristne". Den lille sten blev genfundet i 1600-tallet og rejst ved siden af. Indskriften lyder "Gorm konge gjorde dette dødeminde efter sin kone Thyra, Danmarks pryd". Det er det ældste vidnesbyrd om Danmarks navn.
Lige nord for stenene anlagde Harald en trækirke, der fik to afløsere inden den nuværende stenkirke blev bygget i 1100-tallet. I kirken er der kopier af kalkmalerier fra 1100-tallet.
Allerede i vikingetiden for 1000 år siden har der været et stort behov for at kunne færdes tørskoet over Vejle Ådal. Det viser fundet af resterne af en 5 m bred og 760 m lang bro bygget af træ. Ude midt i den brede ådal kan man se en rekonstruktion af en lille del af broen. Der er en udstilling om broen i Ravning Station.
Nyere tids kunst og landskab smelter sammen i en helhed i Tørskind Grusgrav. I grusgraven er der opstillet landskabsskulpturer af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt. Lysets og årstidernes vekslen giver nye oplevelser ved hvert besøg.
På en del af strækningen gennem Vejle Ådal følger Hærvejsvandreruten den gamle Vandelbane, der blev nedlagt i 1957. På Bindeballe Station er der en lille udstilling om banen. Her er der også køkken, bad og toilet til brug for vandrere og cyklister, og der er en lille teltplads. Nøglen kan hentes i købmandsgården, der ligger overfor.
Bindeballe Købmandsgård er et levende museum, hvor du kan se, hvordan der så ud hos en købmand før i tiden, samtidig med, at du kan købe friske forsyninger til turen.
Etape 18 - Bindeballe - VejenPasser til kort nr. 8 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På turen fra Bindeballe til Vejen vil du opleve to af Hærvejens hovedbyer; Bække og Vejen. På vandreturen vil du blandt andet også passere historiske fund som Hamborggårdstenen, Klebæk Høje samt runestenene ved Bække kirke og Læborg kirke.
Inden du forlader Bindeballe, kan det anbefales at besøge den gamle Bindeballe købmandsgård som blev grundlagt i 1897. Her kan du købe lokale specialiteter, og se Danmarks største købmandsmuseum.
Syd for Bindeballe går vandrerruten igennem Spjarupgård plantage, udkanten af Tågelundgård plantage, i vestlig retning mod Nordbæk plantage.
Ca. 5 km nord for Bække, passerer vandrerruten et fredet hedeareal med en række hjulspor. Rastepladsen ved Bække-Egtvedvejen giver adgang til dette område. Lidt tættere på Bække kommer du forbi Hamborggårdstenen, en vandreblok på 50 tons. Den stammer fra Ålandsøerne, og er vandret hertil med isen for 15.000 år siden. Sagnet siger, at Harald Blåtand var i færd med at slæbe stenen til Jelling, da han fik at vide at hans søn Svend Tveskæg havde gjort oprør, og derfor lod den ligge.
Klebæk Høje er et af Hærvejens mest interessante oldtidsminder. For ca. 3000 år siden, i bronzealderen, blev der her anlagt 2 gravhøje, der senere i vikingetiden blev udvidet med en 45 m lang skibssætning. I stævnen af skibssætningen står en runesten fra 900-tallet med indskriften "Revne og Tobbe gjorde disse kumler efter deres moder Vibrog". Skibssætningen krydses af hjulspor, der vidner om, at Hærvejen senere har haft sit forløb her.
I Bække er der mulighed for at handle ind til din videre tur, og i den gamle rutebilstation er der turistinformation i sommermånederne, og en udstilling om Hærvejen. Når du vandrer i Bække så læg mærke til at ruten går forbi den 400 år gamle Kgl. priviligerede Bække Kro. Her kan du også se runestenen foran byens 800-årige kirke, Bække Kirke, som blev fundet i kirkegårdsdiget i 1807. Stenen er dateret til 925, men det vides ikke, hvor den oprindeligt stod. Stenens runer siger: "Tue Ravnsunge og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj".
Ved Asbo kommer man forbi Mannehøj, som er resterne af en gravhøj fra ældre broncealder. Tidligere markerede rækker af gravhøje oldtidens vejstrøg fra Bække over Asbo til Læborg.
I Hundsbæk Plantage kan du gå en tur op på et af de højeste punkter i Vejen ”Fru Mettes bjerg”.
En af historierne om bjerget siger, at den unge Fru Mette, som var gift med en herremand forelskede sig i en ung karl, og i hemmelighed mødtes de to på denne bakketop. Affæren resulterede i et barn, og desperat for at skjule affæren for sin mand, dræbte Fru Mette sit barn, og begravede det på bakketoppen.
Nord for den 800-årige Læborg kirke står en restaureret runesten. Teksten omtaler en dronning Thyre - et navn, der også omtales på stenen i Bække. Det er dog ikke sikkert, at runerne omtaler en kongelig, idet man i vikingetiden brugte "dronning" som en almindelig hædersbetegnelse.
Hærvejsvandreruten følger den oprindelige Hærvej, der i takt med byens vækst er blevet til Vejen hovedgade. Samtidig er adskillige gravhøje, der lå langs vejen blevet sløjfet. I Vejen kan du se kirken som er opført i 1896 i romansk stil, men på kirkegården kan der ses rester af den oprindelige kirke fra middelalderen. Hærvejsruten går under banen, der siden 1874 har medvirket til, at Vejen er blevet en "storby".
Du kan også gå en tur på Vejen Kunstmuseum som primært rummer skulpturer, keramik og billedkunst knyttet til byens billedhugger Niels Hansen Jacobsen og en specialsamling fra tiden omkring 1900. Museet har fri entré. I Vejen er der også mulighed for indkøb til din videre vandretur på Hærvejen.
Etape 19 - Vejen - JelsPasser til kort nr. 8-9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Denne etape byder på naturskønne områder ved Kongeåen og Jels søerne. Du passerer kongeåen nede ved Frihedsbroen, og der kan fortælles mange historier om dette område, fra dengang åen danne-de grænse mellem Danmark og Tyskland. En del af området er fre-det, og det er bestemt værd at gøre et stop her og nyde naturen lidt.
Askov er især kendt for sin traditionsrige højskole, der blev grundlagt i 1865. Man er velkommen til at gå en tur i parken og fornemme atmosfæren. Kirken i Askov er bygget i 1900, tegnet af arkitekten Rold Schrøder og er oldkirkeligt inspireret, hvilket giver kirkerummet et særegent, dæmpet lys.
I Skibelund Krat er der rejst mindesten for mange af de personligheder, der var med til at tale Sønderjyllands sag i perioden 1864-1920. Stedet har været ramme om grundlovsmøder i over 100 år. Kun et par km syd herfor kommer du ned til Kongeåen ved Frihedsbroen, broens navn er opstået i perioden 1864-1920, hvor Kongeåen var grænse mellem Danmark og Tyskland. På den tid var der en træbro, og syd for åen havde de tyske gendarmer et skilderhus. Mange sønderjyder flygtede i den periode til Danmark, andre kæmpede indædt for deres nationale ret og identitet. Blandt dem var gårdejer H.D. Klopenborg i Københoved. Han byggede et lille stenhus "Friheden" lige nord for broen, og ad et vadested længere vestpå kunne han så tage over til sit danske fristed og flage med Dannebrog til stor irritation for tyskerne.
Kongeåen er et enestående natur- og kulturlandskab og åen er fredet på strækningen mellem Gredstedbro og Knagemøllen. På nordsiden af åen, ligger et voldsted med resterne af det kongelige slot Skodborghus. I dag gennemskåret af amtsvejen og bebygget med et stråtækt hus, som var tolderbolig frem til 1920.
Ved Kongeåen kommer du til Hærvejens gamle overgangssted der lå vedKnagemølle, en gammel vandmølle, der er blevet restaureret i 1960. Der er offentlig adgang til møllen.
I den sønderjyske by Skodborg er der mulighed for at indkøbe nye forsyninger til turen.
Lige før Jels by går ruten igennem Haraldsholm skov, som er en tidligere domæneskov og antages at være rester af den oprindelige Farrisskov som strækte sig tværs over området fra Kolding til Ribe. Orkanen i 1999 satte et stærkt præg på skoven, og væltede stort set alt ældre gran.
I Jels krydser ruten Jels Å lige efter dens start i Jelssøerne. Jels Mølle, der er en vindmølle fra 1859, er kendt som byens vartegn. Den var i brug indtil 1971. Møllen er smukt restaureret og åben for publikum. I en del af møllen er der indrettet turistbureau, og Jels giver også mulighed for diverse indkøb til din tur.
Et andet af byens vartegn står støbt i bronze på en sokkel ud til Nedersø:Jelspigen. Her er der også friluftsbad med opholdsareal og friluftsteater. Tæt ved ligger Orion Planetariet.
Etape 20 - Jels - VojensPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Turen fra Jels til Vojens går igennem nogle smukke naturområder, som blandt andet Stursbøl Plantage og Oksenvad Hede langs Nørre å. Der er et udvalg af forskellige aktiviteter for hele familien i Vojens.
Flere steder i Stursbøl Plantage går man på forgreninger af Hærvejen. Da plantagen ligger på højderyggen, hvor kun få vandløb skal krydses, har stedet sandsynligvis været benyttet af den rejsende i årtusinder. Forbindelsen til oldtiden ses specielt af de i alt 70 bronzealderhøje, der ligger i tilknytning til hærvejssporene.
Syd for plantagen ligger den gamle Hærvejskro i Stursbøl, der i dag har navnet Café Ellegård og huser blandt andet et Herberg. Mellem Café Ellegård og Slevad Bro ligger prinsens Høj i plantagen Oksenvad Hede, der ligger langs Nørre Å.
Ved Slevad Bro som ligger lige når du kommer ud af Oksenvad Hede viser Hærvejssporene, at tidlige tiders rejsende også har benyttet overgangen ved Slevad og Oksenvad. Et skilt viser ind til en gravhøj fra jernalderen. Da højen er blevet afdækket, kan man se dens opbygning med en dobbelt stenring.
I Vojens ligger turistinformationen tæt på ruten, og der er også mulighed for at handle.
Vojens er også en by med mange andre spændende aktiviteter. Byen er blandt andet kendt for sin speedway bane, bygget af Ole Olsen, Danmarks første speedwaykører som blev verdensmester. Byen byder også på en berømt gocartbane, og som en del af Vojens Hallerne er der en top moderne skøjtehal, idrætshal, svømmehal og vandland. Der er altså rig mulighed for at få en masse sjove og vilde oplevelser i Vojens, før turen går videre langs Hærvejen.
Etape 21 - Vojens - RødekroPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Strækningen fra Vojens til Rødekro byder på flere seværdige kultur- skatte. Du kommer blandt andet ned til den første af Hærvejens karakteristiske broer, Immervad bro. Du vil også på din vej se Hærulfstenen, og lidt syd for Hovslund Stationsby finder du den gamle mølle fra 1867, Damgård Mølle.
I 1300 og 1400-tallet var der kampe mellem holstenske grever og danske konger, og her spillede borgen Tørninghus, der var Sønderjyllands største borg, en stor rolle. Borgen lå på en halvø i Haderslevdalen, og denne beliggenhed har gjort det muligt at kontrollere færdslen gennem området.Tørning Mølle blev bygget i 1908, og der er et arbejdende el/vandkraftværk (åben 1. maj - 1. søndag i september). Nord for møllen ligger en møllebro, der blev bygget af tyske pionérsoldater lige før 1. verdenskrig. I parken kan man se sjældne træer og der er fine opholdsarealer. I "Herredsfogdens hus" er der informationscenter med landskabsudstilling. I byen Vedsted på etappen er det muligt at handle. Vandreruten passere flere bronzealderhøje ad Vedsted Præstevej ned til Vedsted Sø. Der er en sti rundt om søen, og i sydøstenden er der friluftsbad og opholdsareal.
Det højtliggende plateau ved Pothøj, som på vestsiden har en velbevaret højtliggende observationsbunker fra Sikringsstilling Nord. Sikringsstilling Nord var en befæstning tværs over Sønderjylland, der blev bygget i 1916-1918 mens Sønderjylland var tysk. Oprindelig bestod stillingen af 900 betonbunkers, hvoraf 31 anlæg er gjort tilgængelige.
Herefter følger ruten udkanten af Abkær Mose og Stengelmose. Mellem moserne er der ca. 1/2 km vest for ruten et fugletårn, hvorfra man kan se ud over Abkær Mose.
Ved Immervad Å har den rejsende siden 1776 kunnet komme over åen via Immervad bro, en stenbro, bygget af kløvet kampesten - "Skovbystenen". Tidligere har der formentlig været en træbro, men navnet Immervad antyder, at stedet har været benyttet som vadested før broerne kom til.
Lige før du kommer til Hovslund Stationsby, hvor du har mulighed for at handle, står der en bemærkelsesværdig runesten i vejkanten. Indskriften er ikke lang - kun navnet "Hærulf" - eller "Hairulfr" som runeristeren har skrevet i 900-tallet. Stenen blev flyttet til Berlin som tysk krigsbytte i 1864, og kom først tilbage i 1952, og den står nu på sin oprindelige plads.
Samme sted kan man øst for vejen se en bronzealderhøj - Strangelshøj. Syd for højen står en 2 m høj bautasten. Et sagn fortæller, at stenen vender sig, når den lugter brød. Der er adgang til højen og stenen fra rastepladsen ved vejen.
Et par km efter Hovslund Stationsby, kan du tage en afstikker ca. 1 km vest for ruten hen til Damgård Mølle. Møllen er fra 1867, og den er smukt restaureret. Den blev blandt andet benyttet til boghvedemølleri, og anlægget der stadig er intakt, er det bedst bevarede i Danmark. Der er adgang fra hovedvejen under jernbanen eller over Hovslund Stationsby (åben 1. april - 1. november, 10-17).
Vendersvold er et befæstningsanlæg fra slutningen af 200-tallet. Anlægget har været ca. 3 km langt, heraf kan 500 m ses i dag. Det består af en vold og en grav nordfor, som i dag er en hulvej. Fra Hærvejsruten er der adgang fra rastepladsen på Andholmvej. Ca. 1700 år efter voldens anlæggelse blev der lavet et andet forsvarsanlæg på stedet. Ved den vestlige del af det ligger der et velbevaret kanonbatteri - "Andholmbatteriet" - fra Sikringsstilling Nord.
Hærvejen går lige forbi den gamle kro i Rødekro, og videre gennem Rødekros hovedgade. Oftest tager kroen navn efter byen, men i dette tilfælde er det omvendt, da kroen fra 1642 har givet byen navn. I Rødekro er der igen mulighed for at handle.
Ved Rise Kirke står en vejvisersten fra Chr. den 7.s tid i vejkanten: "Weg nach Flensburg und Sleswich". Den romanske kirke med murankre i tårnet har et velbevaret inventar fra middelalderen.
Etape 22 - Rødekro - KliplevPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På denne etape bliver du ført tilbage i tiden til blandt andet Urnehoved Mindepark, hvor stenene beretter om nogle af de dramatiske hændelser der er foregået i området. Du vil også se Hærvejens smukkeste bro, Povls bro, og ikke mindst Danmarks ældst bevarede træbygning, klokketårnet ved Kliplev kirke.
I et industrikvarter nordøst for Hjordkær er der blevet udgravet en grav, der både blev benyttet af stenalder- og bronzealderfolket. Den rekonstruerede stenaldergrav har en hjulformet stensætning. Hjulet havde dengang en stor betydning da det var solgudens symbol. I Hjordkær er der mulighed for at handle ind til din videre tur langs Hærvejen. Syd for Hjordkær er ca. 10 km af Hærvejen fredet. Strækningen er grusbelagt, men biltrafik er tilladt.
Ved Urnehoved er der en mindepark med en rasteplads på et sted, der formentlig har været landsting. Hver landsdel havde i middelalderen sit landsting, og i Sønderjylland lå det ved Urnehoved. Det var i brug indtil 1523. Der er opsat flere mindesten i lunden, der blev anlagt 1946-48. På stenene kan du læse om de dramatiske hændelser, der har fundet sted ved Urnehoved.
Den fredede Hærvejsrute passerer herfra Årtoft Plantage kommer man over Bjerndrup Å på Hærvejens smukkeste bro -Povlsbro. Det er en stenbro med kun én bue, bygget i 1744. Her kan man holde hvil og forundres over byggeteknikken. Stenene er lagt i portal, og de kan på den måde holde hinanden i spænd.
Herfra fører vandreruten dig mod vest og udenom Kliplev, men hvis du mangler nye forsyninger til turen kan du tage en afstikker mod øst indtil Kliplev. Byen var i middelalderen et vigtigt valfartssted for pilgrimme på grund af Sct. Hjælper. Det var et krucifix i Kliplev Kirke, der blev opfattet som et billede af en helgen, selv om det sandsynligvis var et kristusbillede. Det er desværre forsvundet, men Kliplev Kirke er stadig enestående, da det fritstående klokketårn er Danmarks ældste bevarede træbygning, dateret til 1300.
Etape 23 - Kliplev - PadborgPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På ruten fra Kliplev til Padborg kommer du ned til den sidste af Hærvejens gamle broer, Gejlå broen, fra 1818. Ruten ender nede ved "Den krumme vej" lige ved grænsen.
Gejlå Bro er bygget i 1818 og består af 2 buer af kløvede kampesten. Stenene er sat sammen af mørtel, i modsætning til stenene i den ældre Povlsbro (se etapen "Rødekro-Kliplev").
Der var tidligere et vadested over åen, og de flade vadesten kan stadig ses under broen. 200 m syd for broen har der ligget en kro - Bommerlund Kro. Der er dog kun en mindesten i dag.
På strækningen gennem Bommerlund Plantage er der adskillige sten med indskrifter. Det er dog i dette tilfælde ikke runesten! Lige syd for Gejlå lå den gamle herredsgrænse, og på den gamle vej står der en herredssten for Vis Herred (Wies 1778). Lige overfor står en vejvisersten, der viser mod Løgumkloster.
De øvrige sten i plantagen er vejpligtsten, der stammer fra tiden 1770-1900. De står på deres oprindelige plads i vejkanten. Tidligere påhvilede vedligeholdelsen af vejen bønderne. Vejen lå inden tilplantningen af Bommerlund Plantage på den åbne hede, og bønderne boede ofte langt fra den vejpart de skulle passe. Vejpligtstenene viser, hvilken del af vejen den enkelte gård skulle vedligeholde.
Fra plantagen går turen ned forbi Østerbæk, forbi et af Hærvejens vandrerhjem og ned til Bov, hvor det er muligt at handle. Inden vandreruten når grænsen, kommer man syd for Bov til Røndamsvej, der er opkaldt efter en tidligere kro. Vejen kaldes også "Den Krumme Vej", og det er den gamle vej til Flensburg. Der kan ses et stykke med gammel brolægning.
"Den Krumme Vej" ender ved landegrænsen, men man kan kan fortsætte vandreruten langs grænsen ad den historiske Gendarmsti mod syd til Padborg og mod nord og øst til Kruså. Gendarmstien fortsætter videre langs Flensborg Fjord til Høruphav.
Efter Genforeningen i 1920 bevogtede Gendarmeriet den nye landegrænse og kontrollerede skibsfarten langs Flensborg Fjord. Indtil 1958 patruljerede gendarmerne til fods og skabte derved den såkaldte Gendarmsti.Sønderjyllands Amt har genskabt stien som en vandrerute fra Padborg over Kruså, langs Flensborg Fjord, rundt om Broager Land og videre til Als. Ruten er afmærket med en blå gendarm, og Amtet har udgivet kortfoldere for de afmærkede strækninger. Gendarmstien er på i alt 72 km.
Følg Hærvejen videre på Oksevejen (´Ochsenweg´) i Tyskland. Ruten går fra den dansk/tyske grænse til Hamburg. Læs mere om den tyske rute.
Cykeletape 1 - Frederikshavn - Jyske ÅsPasser til kort nr. 4 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På denne strækning kommer du igennem det smukke kuperede landskab sydvest for Frederikshavn. Først ad små biveje igennem Bangsbo Ådal, dernæst af grusvej gennem området Hestvang. Vel gennem dette kuperede landskab til Hørbylund Hovedgård. Derfra går turen igennem et fladere landskab ud over et stort plateau, som er en gammel fjordarm, til Østervrå. Denne strækning slutter ved Nymølle Bæk, som er et af Vendsyssels mest fantastiske naturområder, lige i kanten af Jyske Ås.
Hærvejsetapen i Frederikshavn starter ved Turistkontoret. Herfra er der nogle kilometer ud af byen inden du kommer til Bangsbo-området. Her er der mange muligheder for oplevelser og ophold. Du finder bl.a. Bangsbo Dyrehave, Bangsbo Botaniske have, Bangsbo Museum, Bangsbo Hovedgård, Naturlegeplads mm. Du kan også lave en afstikker op på Pikkerbakken, hvor du har udsigt ud over byen, Ålbæk bugt og helt til Skagen i godt vejr.
I den smukke Bangsbo Ådal kommer du forbi Donbæk gravpladsen og Kongehøjene
Kongehøj og Borgbjerg som kan ses fra vejen, er en del af Donbæk Gravpladsen, hvor der er registreret 60 høje, som ligger fordelt på en smal stribe henover bakkelandskabet. I begyndelsen af 1900-tallet fandt man en del urnegrave fra yngre jernalder, samt forskellige genstande, bl.a. et guldarmbånd.
Arkæologisk set er det en meget spændende lokalitet, hvor der dukker nye fund og iagttagelser op med års mellemrum. Der er offentlig adgang til området, så du er velkommen til at vandre ind og se på gravhøjene.
Fra Bangsbo ådal drejer du sydover ad Hestvangsvej, som er en forholdsvis lang grusvej, der på nydeligste vis bugter sig gennem det flotte kuperede landskab. Her føler du dig virkelig langt væk fra alting. Nyd turen og se bort fra at det er en grusvej.
Vel igennem grusvejen krydser du Hærvejens vandrerute. Hvis du drejer øst på vandreruten ca. 500 meter finder du en fin fredelig shelterplads ved institutionen Granly. Du kan læse mere om den her.
I det bakkede landskab til Karup kommer du forbi Karup Kirke og en helligkilde, kaldet Helligøbben. Du kommer også forbi herregårdenHørbylund og du er nu ca. halvvejs mellem Frederikshavn og Jyske Ås.
Turen fra Hørbylund til Østervrå forløber ad mere åbne og flade strækninger. Her slipper du for de mange bakker, og kan få lidt kilometer i benene. Undervejs passere du en lille samling huse kaldet Søholt og Gersholt sø. Gersholt sø er faktisk Vendsyssels største sø. Ved Søholt går der en regional cykelrute (Rute 61) fra over Tolne mod Skiveren.
Det sidste stykke ind til Østervrå kører du på et stort åbent plateau og du har rigtig godt udsyn over det midtvendsysselske landskab. Du kører her i enden af en gammel fjordarm, kaldet Volstrupsletten. Vandet har altså engang gået helt ind til Østervrå.
I Østervrå er der indkøbsmuligheder. Her finder du også en svømmehal, hvor du måske kan få et tiltrængt bad.
Desuden finder du en lille shelter i Østervrå. Den ligger ved sportspladsen på Bredgade.
Fra Østervrå kører du ad bitte små veje igennem et rigtig skønt landskab med fred og ro. Du passere Voer å, som løber ud i havet ved Voerså.
Ved starten af Nymølle Bæk fredningen krydser du igen vandreruten. Lige netop her anbefales det at tage en pause fra cyklen og gå en tur ved Nymølle Bæk. Nymølle Bæk-området er et af Vendsyssels aller smukkeste naturområder. Her finder du flere forskellige naturområder f.eks. bøgeskov, eng, hede, overdrev, vandløb, søer og ellesumpe.
Følger du ruten langs Nymølle Bæk kommer du over en smuk gammel kvaderstensbro. Broen er bygget efter 1600 årstallet - det præcise årstal kender man ikke.
Ingeborg Skeel (ca. 1545 – 1604) var godsejerinde på Voergaard slot og drev i slutningen af 1500-tallet et glasværk ved Nymølle Bæk. Der, hvor glasværket lå, kan man stadig finde glasskår fra den tid.
Vel videre fra Nymølle Bæk-området fortsætter turen ad de små veje. Efter et par km drejer Hærvejs-cykelruten af til venstre – mod syd. Er du ved at trænge til en overnatning fortsætter du i stedet lige ud mod vest, ad den regionale cykelrute (Rute 60), efter ca. 500 meter kommer du til en stor shelterplads, nemlig Naturskole Lunken.
Fortsætter du i stedet ad Hærvejs-cykelruten mod syd kommer du hurtigt til en stor vej, forlader du ruten her og kører til venstre ad vejen – altså mod øst – kommer du efter 1,5 km til en lille by Brønden. Her ligger også en rigtig finshelterplads.
Cykeletape 2 - Jyske Ås - Hammer BakkerPasser til kort nr. 4-5 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Hærvejsruten gennem Sydøstvendsyssel er præget af den markante højderyg Jyske Ås, med Nordjyllands højeste bakker, højere end noget i Rold Skov. Her har gletcherne under sidste istid i en endemoræne aflagt materialer i dynger, sand, ler og grus imellem hinanden i et yderst kuperet område langs isens smelterand. Ruten går på langs gennem dette delvist skovklædte, bakkede højland med meget afvekslende natur. Nordøst for ligger den brede Voerådal og mod syd det store lavområde, der strækker sig hele vejen rundt om Nørresundby, dér har istidshavet jævnet bakkerne ud.
Hvor Håndsbækvej går ind i åsen, ligger en lille km mod vest Brønderslev kommunes naturskole Lunken. Der er vand, toiletter, overdækkede bord/bænke og ret stor shelterplads.
På toppen af Fejborg bakke ved vejpassagen er der info om området og en langdysse nord for med fantastisk udsigt mod øst. I hele området på begge sider af åsen er der bevaret usædvanlig mange gravhøje.
Fejborg bakke opfordrer til nedkørsel mod øst, 5% fald over 600m, nævnt i Danmarks Største Bakker, til Brønden med shelterplads og fredags ostebutik 1,3 km fra bakketoppen.
Der er vejskilt til shelterpladsen Slettingen, som er indrettet med vand og muldtoilet. De ufrugtbare bakker var i gammel tid tilflugtssted for samfundets udstødte, som kunne hutle sig igennem i en hytte gravet ind i en bakkeskråning. Lovens arm nåede ikke der ud, og overfald på rejsende, der skulle passere Åsen var ikke ualmindeligt. I 1841 drev det befolkningen til selvtægt, så syv ”gode borgere” mødte for at gøre op med nogle frygtede, lovløse unge mænd i Stagsted fattighus. Det endte med Stagstedhede mordene, hvor fire blev slået ihjel, hvorefter øvrigheden vågnede op. En mindesten er rejst på Stagstedhedevej øst for ruten.
100 m inde ad Østermarksvej er der p-plads med information. Følg rød rute 300 m mod sydvest til udsigtspunkt i 57o16’8’’N – 10o12’Ø i et hegn med venlige islandsheste – husk at lukke hegnet!
I klart vejr ses Børglum Kloster, og med sol på klitterne også Rubjerg Knude ved Vesterhavet.
På toppen af Åsen er der, oven på lerlag, opstået moseområder, som efter tørvegravning er blevet til Grevsmose søerne.
Længere henne af Bjørnbakvej kan man fra toppen af et nyplantet og indhegnet, privat område se udover Voerådalen og helt igennem til Kattegat mellem højdedragene Holtbjerg og Agersted Bakker.
Vejen ligger i vandskellet på toppen af Åsen, men på vej ned og i nordøstsiden af Åsen ses nogle af de kildebække, som løber til Voer Å. Motorvej E3 går over Åsen i et gammelt vejspor, som Skov- og Naturstyrelsen ved anlægget betegnede som en egentlig pasovergang, Danmarks eneste. Over E3 og den gamle Ålborgvej er Danmarks første faunapassage anlagt, og den benyttes nu af alle dyr, også krondyr.
Faunapassagen ender på sydøstsiden ved Dannerhøj, navngivet ved Fdr. 7. og grevinde Danners besøg 1852, hvor befolkningen lovede dér ”årligen at fejre Grundloven” og stadig gør det.
3,7 km nordøst ad Ålborgvej ligger Flauenskjold med købmand ogHøhotel med gode faciliteter for både hest og rytter, også dem på stålheste. Jyske Ås Ruten, som var Nordjyllands Amts første store stiprojekt fortsætter ad Stenbakkevej, hvor der er shelterpladsmed vand og muldtoilet.
Dorfgade krydses, det er et flere århundreder gammelt navn på en af passagerne over Åsen.
2 km mod øst af den dejligt snoede og bakkede asfaltvej ligger Dorf Møllegård med både vand- og vindmølle, med kaffestue og jagt- og skovbrugsmuseum for Nordjylland.
Voergaard Slot er anlagt af biskop Stygge Krumpen i 1520’erne og udbygget i 1590 af Ingeborg Skeel med Jyllands fornemste og mest udsmykkede renæssancehus. Fruens fantastiske 7½ m høje epitafium ses tæt ved i Voer kirke. Midt i juli genopstår hvert år Stygge Krumpens sidste lykkelige tid under Middelalderdagene på Voergaard.
Fra Dorfgade fortsættes ind i Jyske Ås højeste og mest bakkede del. Det er grusveje, som ikke er beregnet til racercykler. Er asfalt bedre, kan man fra Dorf Mølle tage Storskovvej til Dronninglund og derved komme ret tæt forbi Knøsen, det højeste punkt på 136m og få en flyvende nedkørsel på 1,75 km med 3,4% fald.
I et halvt hundrede år omkring år 1900 var Sømosen vinterkvarter for en del rejsende slægter, som om sommeren rejste i hele Norden med cirkus, tivoli, skærslibervogn og andet småhåndværk. Da det var på sit højeste boede der hver vinter over 40 familier, alle med mange børn. Efternavnene Altenburg, Mundeling, Hertzberg og Benneweis fortæller, at vore store cirkus har deres rødder her.
Ruten går også forbi Ottemose, ud på Tusbrovej, som er den gamle Nr.Sundby-Sæby Kongevej, og rundt om Markedsdalen, hvor Hjallerup Marked blev holdt frem til 1744. Forbi Dronninglund Kunstcenter og golfbane. Kunstcentret er ganske særligt. Bygget af en lokal håndværker, der havde tjent penge på Grønland, overtaget af Tvind, tilbagekøbt af lokalbefolkningen, som driver centret med frivillige. Der er skiftende kvalitets-udstillinger, café med frokostservering og kunstbutik
Dronninglund Slot er i dag hotel og restaurant m.m.. Tidligere Hundslund Kloster fra 1200 til 1536, herregård, dronningens og prinsessens sommerbolig. Det nuværende udseende skyldes Grev Moltkes ombygning fra 1754. Den tidligere klosterkirke har fine kalkmalerier fra Stygge Krumpens tid, bl.a. en frise med 3 hedenske, 3 jødiske og 3 kristne helte og et herskabspulpitur fra 1600 med billeder af 7 halvnøgne romerske guder(!).
2 km mod øst har Dronninglund alle indkøbs- og spisemuligheder. Byen opstod i 1890’erne, da et apotek tiltrak dyrlæge, læge og et lokalsygehus.
På vej mod Hjallerup ligger 8 af områdets mange gravhøje, flere af dem langdysser, tæt sammen ind ad Himmerigsvej ved Langdyssevej. Galgehøjene og den 90 m lange Pyldbyrsdysse ligger mod nord før motorvejen.
I Hjallerup holdes hvert år Danmarks største Kræmmer- og Hestemarked først i juni. Hjallerup har gode indkøbsmuligheder og et hotel.
Ruten fortsætter mod Hammer Bakker ad den gamle Sæby-Sundby landevej, som har været hovedvej, eller Kongevej i umindelige tider. I prinsesse Sofie Hedvigs tid blev vejen ud over de våde enge to gange årligt dækket med ris lagt på tværs af hjulsporene, så vognene ikke sank i. Den gamle vej fortsætter ad markvejen og Kongsvænget mod Hammer Bakker.
Passer til kort nr. 5 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Beskrivelse kommer snart.
Passer til kort nr. 5-6 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Beskrivelse kommer snart.
Passer til kort nr. 6 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Beskrivelse kommer snart.
Cykeletape 6 - Hvornum - ViborgPasser til kort nr. 6 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På denne del af Hærvejsruten rejser du mellem vikingetiden, middelalderen i Viborg og nutiden. Og hele verden vil ligge for dine fødder.
Tæt ved Klejtrup Sø ligger Verdenskortet, det er en mini-udgave af hele verden med søer, floder, bjerge og flag. Kortet er på 5.000 m2 er bygget af den dansk-amerikaneren Søren Poulsen i årene 1944-69 og ligger ved bredden af søen med dejlige grønne arealer. Der er en butik, cafetaria, og spiseplads med udsigt til hele verden. I byen Klejtrup findes en købmand og pizzaria.
Ruten krydser Skals Å og går igennem det smukke Lindum Skov, som ejes hovedsageligt af Tjele Gods. På skovens højeste punkter er landskabsudsigterne spektakulære. Flere steder er der udsigt over Lindum By og kirke og over Tjele Langsø. Området har et rigt fugle- og dyreliv. På marken kan lærken høres synge fra det tidligere forår. Om morgenen eller i skumringen kan man være heldig at se græssende rådyr eller harer, der trykker sig til jorden. Der findes mange beretninger om dramatiske hændelser i skoven, og stednavne som Ulvebjergene, Brohulen, Rørdalshulen og Kvindsø vidner om fortidens uhygge. De tidligste spor efter mennesker i området er gravhøje fra oldtiden og fund af flinteredskaber.
Ruten fortsætter i Bigum Skov. Man kan lave en lille afstikker til landsbyen Bigum, som ligger i smukke omgivelser tæt på skov og Tjele Langsø. Ved Bigum ligger et rekreativt område med badebro, legeplads, borde, bænke og toiletforhold. Tjele Langsø er med en længde på ca. 10 km Danmarks længste sø. I Bigum er også en gammel jættestue, hvor der er gratis adgang. Stuen har været brugt til begravelse i tre perioder med 1000 års mellemrum.
I Vammen er der er en kro, campingplads og købmand. Vammen Søbred er et stort rekreativt område, hvor der uanset årstid altid er en enestående naturoplevelse, ikke mindst på grund af det rige fugleliv.
På vejen sydpå mod Rødding kan du vest for Torup tage en afstikker til Sødal Skov og se Sødal Hovedgård, som består af en grundmuret hovedfløj fra 1865 og de ældre værdifulde sidefløje i bindingsværk fra 1603. Oprindelig lå herregården Sødal, der blev kaldt Stapelgård, 1 km vest for det nuværende Sødal. Stapelgård tilhørte kammersvend Rane Johnson, som blev dømt fredløs efter mordet på Erik Glipping. På Erik Menveds befaling blev gården nedbrudt, flyttet til sin nuværende placering og døbt om til Sødal. Sødal skov er på ca. 360 tønder land blandet skov, fordelt med en tredjedel på henholdsvis gran, bøg og eg, og den strækker sig fra Vrå og Sødalgårds marker omtrent til Vammen sogneskel.
Ved landsbyen Rødding ligger Rødding Sø. Søen blev genskabt i 2004 efter at have været udtørret i 100 år. Søen og dens omgivelser er nu et naturområde, hvor der også er mange muligheder for oplevelser og aktiviteter. Der er en afmærket sti rundt om søen, som er ca. 2,6 km lang. Der er bord/bænke, bålplads, toilet og der er en købmand i byen.
På vejen til Viborg kan man tage en afstikker til Blomstergården ved Neder Kokholm, som har 1000 forskellige arter en af de største samlinger af fuchsia, der findes i Nordeuropa. Også sjældne sommerblomster og mange andre planter kan ses i den blomstrende have. Blomstergården rummer desuden en imponerende frugttræssamling - en pomet.
Fortsæt videre til Viborg, hvor du cykler mellem Viborg Søerne og får et smukt udsigt til Viborg Domkirke.
Cykeletape 7 - Viborg - ThorningPasser til kort nr. 7 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På etapen fra Viborgs gamle middelalderlige centrum til området vest for landsbyen Thorning passerer du blandt andet det enestående område ved Hald og Dollerup bakker.
I Viborg begynder cykelruten fra Borgvold - et parkanlæg omkring et middelalderligt voldsted, der ligger smukt mellem de to søer mod vest og Domkirken mod øst. Hærvejsruten er en del af Nationalrute 3, der kommer fra vest og drejer mod syd her ved Borgvold.
På vej mod den lille by Hald Ege, gennem Viborg Plantage, kan du blandt andet se Hærvejsstenen - en vejtromle af granit sat på højkant. Teksten er af forfatteren Peter Seeberg: "Kræmmere, krigere, kærrer, karosser, ryttere, drivere, vandringsmænd, heste, stude, gæs, fromme, gode, onde...". .
Lidt længere mod syd går cykelstien uden om en gravhøj. Her kan man ca. 500 m inde ad skovvejen finde et par gravhøje, der er opkaldt efter nogle af de mest berygtede vejfarende Røverhøje.
Historien om De Røde Barakker i Hald Ege fortælles på et lille museum, Hald Ege Samlingen.
Hald Ege kirke er bygget i 1960erne af Inger og Johannes Exner, mens altersølvet er udført i samarbejde med guldsmedene Helga og Bent Exner.
Hald Hovedgård, Niels Bugges Kro og Dollerup Bakker - er et område med stor koncentration af både kultur- og naturhistorie. Ved Hald Hovedgård kan man se resterne af gårdens fire forgængere. Niels Bugges Hald ligger som et cirkelformet voldanlæg ved Niels Bugges Kro, og på en odde i søen ligger resterne af en borg, der blev bygget af Viborgs sidste katolske biskop Jørgen Friis.
Landskabet er dramatisk - skabt af ismasserne og smeltevandet under sidste istid - med Dollerup bakker mod øst og den flade hede mod vest. Stedet er en af Danmarks vigtigste landskabsgrænser og kaldes "smørklatten i Danmarks istidsgeologi".
I laden ved Hald Hovedgård er der en udstilling om områdets natur og kultur. Her kan man se modeller af landskabet, og få et indtryk af isens betydning for landskabet. Samtidig er laden med borde og bænke velegnet til rast. Her findes også det nordligste af hærvejsherbergerne.
Det kan godt betale sig at tage en afstikker op i de lyngklædte Dollerup Bakker, hvorfra der er en enestående udsigt over Hald Sø mod Viborg. Og er vejret til det, kan man svømme en tur ved badestedet i Hald Sø.
Mod syd køres gennem Skelhøje og videre mod syd til Thorning, hvor man blandt andet passerer den lille sø Nipgård sø.
Thorning er især kendt for forfatteren Steen Steensen Blicher, der var præst i Thorning fra 1819 til 1825. En stor del af hans forfatterskab er knyttet til egnen. Han boede i præstegården, hvor Blicheregnens Museum er indrettet. I museet er der egns- og kulturminder, samt minder om Blichers liv. Museet giver en fin introduktion til egnen inden den videre tur langs Hærvejen.
I Thorning er der mulighed for indkøb hos både bager og brugs.
Cykeletape 8 - Thorning - Funder KirkebyPasser til kort nr. 7 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Turen fra Thorning til Funder Kirkeby går gennem varieret landskab. Hedeområder, Hauge sø, klitformationer og smeltevandsdale.
På Grathe Hede syd for Thorning har flere konge- fejder udspillet sig. I 1157 faldt Svend Grathe i slaget mod Valdemar den Store, og ved Grågårde er der rejst et mindekors ved hans gravsted. Slaget markerede jydernes sejr over soldater fra Skåne og Sjælland. Historien er med til vise, at Hærvejen dengang levede op til sit navn.
Ruten passerer en stor romansklandsbykirke i Kragelund. Ved kirken ligger et anlæg, der blev lavet i 1920'erne. Anlægget, der er blevet restaureret i 1987, hedder Helledammen efter en gammel helligkildedam. I anlægget har man blandet både nye og gamle sten - der således både en runesten, bystævnet, en ny stensætning for Bli- cher og Dalgas samt en stenstøtte med indskriften "Også dig skal døden ramme". I anlægget er der borde og bænke, så der er mulighed for at holde hvil - og måske tænke over indskriftens sandhed.
I Kragelund er der indkøbsmuligheder og et herberg.
I den næste landsby Funder Kirkeby kan du blandt andet se Funder kirke, en gammel hærvejskirke. Hærvejssporene kan ses få 100 meter vest for kirken.
Cykeletape 9 - Funder Kirkeby - Nr. SnedePasser til kort nr. 7 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Turen fra Tollund, vest for Funder Kirkeby, til Nr. Snede er præget af store naturområder - både heder, moser og nogle af Danmarks reneste søer. Turen går gennem Skærbæk Plantage og Ansø Enge over Vrads Sande og forbi Tingdalsøerne.
Cykelruten krydser Funder Å syd for Funder og lidt øst for selve højderyggen. Den dybt nedskårne ådal viser tydeligt kontrasten til det flade land mod vest.
I Skærbæk plantage er der flere smukke hedearealer med enebærkrat. Især kan nævnes et areal cirka 1 km nord for skovfogedboligen, hvor også den geologisk interessante Dybdal ligger.
Nord for Vrads ligger et fredet indsande med klitter, lynghede og søer, Vrads Sande. Heden rummer bådetørre og fugtige partier, og der findes en del enebær og gyvel. Desuden kan man finde klokkelyng, blåbær og tyttebær.
I Vrads kan man besøge Vrads Købmandshandel, hvor der er butik og teltplads.
Tingdalsøerne er betegnelsen for søerne Rævsø, Grane Langsø, Kalgård Sø og Kongsø. Det er meget rene (næringsfattige), klarvandede søer, der kaldes "Lobelia-søer", bl.a. fordi planten tvepibet lobelie vokser i søerne. Søerne og deres omgivelser er fredet, fordi de er meget sårbare overfor menneskelig påvirkning, og derfor må man ikke gå på de træ- og buskfri bredder samt bade, fiske og sejle i søerne. Torup Sø er derimod en almindelig næringsrig sø, hvor der via fredning er givet adgang til den østlige søbred.
Søerne er hovedsagelig omgivet af plantage og hede. Vest for Kalgård Sø og Kongsø ligger Kongsø Hede, hvor der foretages naturpleje for at forhindre tilgroning og holde lyngen ung. På heden findes en lille opdæmmet sø med en borgbanke "Hansborg". Der er afmærkede stier og informationsskilte i området.
I Palsgaard Skov kan du besøge Palsgaard Skovmuseum og Højderyggens Turistinformation i den gamle skovridderbolig.
Nørre Snede har været et samlingspunkt for Hærvejens rejsende langt tilbage i tiden. En helligkilde viet til Sct. Knud har været søgt af pilgrimme. En studefold i skoven syd for byen viser, at studedriverne også har gjort ophold i byen. På kirkegården ligger en gravhøj, der er med til at knytte forbindelsen til fortiden. I den romanske kirke står der en særpræget døbefont fra 1100-tallet med udhuggede løvehoveder.
Cykeletape 10 - Nr. Snede - GivskudPasser til kort nr. 7-8 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Fra Nr. Snede til Givskud passerer du "Det store Vandskel", stedet, hvor Gudenåen og Skjernåen udspringer og løber hver sin vej. Turen byder desuden på gammel egeskov, middelalderlig valfartskirke, Margrethediget m.v.
Et par kilometer vest for Hærvejsruten ligger et storslået naturområde ved Rørbæk Sø. Her findes et kuperet terræn med skråninger, hedearealer, enebær og plantager. Den smukke udsigt over søen kan opleves på fine vandrestier, og der findes bål- og grillplads. Syd for søen ligger den offentlige ejendom Ballesbækgård.
På en strækning mellem Koutrup og Tinnet Krat er ca. 4 km af Hærvejen fredet. Den slynger sig som en malerisk hulvej gennem et øde landskab med skov, hede og ager. På Koutrupgård - der har været en af de gamle hærvejskroer - er der nu naturcenter med naturskole og teltplads. Området har mange vandrestier.
En kilometers vej øst for Hærvejsruten ligger Gudenåens og Skjernåens kilder. Der er kun få hundrede meter mellem begyndelsen af to af Danmarks største vandløb. Skjernåen begynder i en lille sø, hvorfra den løber mod vest, og inden den når udløbet i Ringkøbing Fjord, bliver den til Danmarks vandrigeste Å. Gudenåen begynder i et imponerende kildeområde, hvorfra den først løber mod øst og siden mod nord, inden den løber ud i Randers Fjord. Vandet fra kilden har da tilbagelagt 160 km gennem Danmarks længste Å.
Skovene vest for Hærvejen på denne strækning udgør vore største sammenhængende egekrat. Egen har været en del af den danske natur længe før bøgen indvandrede. Egekrattenes særlige udseende har dog sin oprindelse i stævningsdriften. Egene er ofte flerstammede, hvilket skyldes at stammerne blev hugget ned til bunden, hvorefter de dannede nye skud fra roden. I dag består krattene mest af 40-60 årige stammer, mens deres rødder måske er flere hundrede år gamle. En del af egekrattene er i dag udlagt som naturskov.
Lige syd for Tinnet krat ligger Margrethediget, der er en 150 m lang forsvarsvold anlagt vinkelret på Hærvejen. Man ved ikke, hvornår volden er opført, eller hvilken Margrethe der har lagt navn til volden. Der er fundet rester af våben og stensatte ildsteder og i selve diget en kanonkugle af jern. Kong Frederik d. 7. satte fredningsstenen i 1861. En foreteelse, der ikke gik ubemærket hen, idet bonden Per Limkaster formanede kongen med ordene "Di må fanden raspe mæ ætt gå å trej mi havrr nie".
Som en af Danmarks højest beliggende kirker - 127 m over havet - ligger Øster Nykirke som et tydeligt vejmærke. Kirken er bygget som valfartskirke 1150-1200 ved helligkilden Sankt Peders Kilde. Ved kilden søgtes helbredelse. I kilden, der i dag er omkranset af en kopi af en middelalderlig brøndkarm, er der fundet potteskår - sandsynligvis fra ofringer. Vandet er i dag stillestående og ikke særligt indbydende. Syd for Øster Nykirke kommer man forbi en vejvisersten af granit fra 1856. Ligesom Mortensaften har Kollemorten fået sit navn fra "Den kolde bisp Martin".
På strækningen til Givskud går Hærvejsruten gennem et åbent landbrugsland med småskove. Nogle af Hærvejssporene syd for Givskud er ikke tilgængelige for hverken vandrere eller cyklister. De ligger nemlig inde iGivskud Zoo, hvortil der - forståeligt nok - kun er adgang, hvis man er i bil eller bus.
Passer til kort nr. 8 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På strækningen ved Givskud går Hærvejsruten gennem et åbent landbrugsland med småskove. Syd for Harresø går cykelruten mod Jelling og derefter mod Randbøldal og Bindeballe.
Nogle af Hærvejssporene syd for Givskud er ikke tilgængelige for hverken vandrere eller cyklister. De ligger nemlig inde i Givskud Zoo, hvortil der - forståeligt nok - kun er adgang, hvis man er i bil eller bus.
Harresø Kro, der er fra 1609, er en af de ældste bevarede kroer langs Hærvejen. Tidligere blev den hyppigt besøgt af studedrivere på deres vej mod syd - den gamle rejsestald kan stadig ses. Også andre befolkningsgrupper var gæster - stadig kan man for eksempel se Grundtvigs stambord.
I vikingetiden var Jelling en af landets vigtigste byer og hjemsted for kongerne - når de var i Jylland.
Jelling Kirke ligger mellem de 2 største oldtidshøje i Danmark. I begyndelsen af 900-tallet blev der på dette sted bygget en 170 m lang skibssætning med udgangspunkt i en bronzealderhøj. Ovenpå den gamle høj anlagdes den nordlige høj, antagelig af Kong Harald Blåtand. I højen er der fundet et gravkammer fra 958/59, der antagelig rummede Haralds far, Kong Gorm. Sydhøjen, der ikke indeholdt nogen grav, blev anlagt noget senere.
Midt mellem de to høje står de to runesten, der er blevet kaldt "Danmarks Dåbsattest". Den store sten blev rejst af Harald Blåtand, og runerne siger at Harald "gjorde danerne kristne". Den lille sten blev genfundet i 1600-tallet og rejst ved siden af. Indskriften lyder "Gorm konge gjorde dette dødeminde efter sin kone Thyra, Danmarks pryd". Det er det ældste vidnesbyrd om Danmarks navn.
Lige nord for stenene anlagde Harald en trækirke, der fik to afløsere inden den nuværende stenkirke blev bygget i 1100-tallet. I kirken er der kopier af kalkmalerier fra 1100-tallet.
Fra Hærvejscykelruten kan man tage et par kilometer mod syd for at se Nørup Kirke, der har et meget flot barokinteriør. Nørup ligger ned til Engelsholm Sø med udsigt over til Engelsholm Slot, der ligesom Nørup Kirke har løgkuppelspir. Engelsholm Slot benyttes i dag til Højskole, og der er adgang til parken.
Firhøje
Et lille stykke nord for Randbøl Kirke passerer Hærvejscykelruten Firhøje, der er 4 bronzealderhøje beliggende på en lynghede. Fra de blåbærbevoksede højes top er der fin udsigt til adskillige andre høje.
Ved Randbøl Kirke ligger Kong Rans høj på kirkegården. Efter sagnet faldt Kong Ran i kamp i Kongeådalen ved Gødding Skov. Rygbjergstenen eller Randbølstenen står på sin oprindelige plads nær Randbøl Hede.
På Bindeballe Station, der ligger et par kilometer vest for ruten, er der en lille udstilling om banen. Her er der også køkken, bad og toilet til brug for vandrere og cyklister, og der er en lille teltplads. Nøglen kan hentes i købmandsgården.
Bindeballe Købmandsgård er et levende museum, hvor du kan se hvordan der så ud hos en købmand før i tiden, samtidig med at du kan købe friske forsyninger til turen.
Cykeletape 12 - Bindeballe - VejenPasser til kort nr. 8 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På turen fra Bindeballe til Vejen vil du opleve to af Hærvejens hovedbyer.
Fra Frederikshåb Plantage passerer ruten Randbøl Hede og umiddelbart et par km efter denne, er der mulighed for at tage en afstikker mod vest til Vorbasse, kun et par km fra Hærvejen.
På kirkegården i Vorbasse lå den tidligere "Hellig Legems Kilde", som blev besøgt af syge, der håbede på lindring og helbredelse.
De mange besøgende medførte, at der var gode muligheder for handel, og på den måde opstod Vorbasse Marked, som blandt andet var center for studehandlen. I dag afholdes markedet den næstsidste weekend i juli.
I Bække kan du opleve flere kulturhistoriske seværdigheder. Det er blandt andet værd at se den 50 tons tunge vandrerblok Hamborggårdstenen, som stammer fra Ålandsøerne og er vandret hertil med isen for 15.000 år siden. Sagnet siger at Harald Blåtand var i færd med at slæbe stenen til Jelling, da han fik at vide at hans søn Svend Tveskæg havde gjort oprør, og derfor lod den ligge.
Klebæk Høje gemmer på et af Hærvejens mest interessante oldtidsminder. For ca. 3000 år siden, i bronzealderen, blev der her anlagt 2 gravhøje, som senere i vikingetiden blev udvidet med en 45 m lang skibssætning. I stævnen af skibssætningen står en runesten fra 900-tallet med indskriften "Revne og Tobbe gjorde disse kumler efter deres moder Vibrog". Skibssætningen krydses af hjulspor, der vidner om, at Hærvejen senere har haft sit forløb her.
I Bække finder du turistinformation i sommermånederne, og en udstilling om Hærvejen.
Hærvejsruten fører dig i dette område også forbi den 400 år gamle Kgl. priviligerede Bække Kro. Foran byens 800-årige kirke, står en runesten, der blev fundet i kirkegårdsdiget i 1807. Stenen er dateret til 925, men det vides ikke, hvor den oprindeligt stod. Stenens runer siger: "Tue Ravnsunge og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj".
Lige syd for Asbo kommer man forbi Mannehøj; resterne af en gravhøj fra ældre broncealder. Tidligere markerede rækker af gravhøje oldtidens vejstrøg fra Bække over Asbo til Læborg.
En lille afstikker vest for ruten lige før Læborg, fører dig ind til Hundsbæk Plantage hvor man f.eks. kan gå en tur op til et af de højeste punkter i Vejen ”Fru Mettes bjerg” En historie om bakken siger at den unge Fru Mette, som var gift med en herremand forelskede sig i en ung karl, og i hemmelighed mødtes de to på bakketoppen. Affæren resulterede i et barn, og desperat for at skjule affæren for sin mand, dræbte Fru Mette barnet, og begravede det på bakketoppen.
Lidt nord for den 800-årige Læborg kirke se kan du se en restaureretrunesten. Teksten omtaler en dronning Thyre - et navn, der også omtales på stenen i Bække. Det er dog ikke sikkert, at runerne omtaler en kongelig, idet man i vikingetiden brugte "dronning" som en almindelig hædersbetegnelse.
Kirken i Vejen er opført i 1896 i romansk stil, men på kirkegården kan der ses rester af den oprindelige kirke fra middelalderen. Hærvejsruten går under banen, der siden 1874 har medvirket til, at Vejen er blevet en "storby".
Vejen Kunstmuseum rummer primært skulpturer, keramik og billedkunst knyttet til byens billedhugger Niels Hansen Jacobsen, og en specialsamling fra tiden omkring 1900. Museet har fri entré. I Vejen er der også gode muligheder for indkøb til din videre færd langs Hærvejen.
Cykeletape 13 - Vejen - JelsPasser til kort nr. 8-9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Denne etape byder på naturskønne områder ved Kongeåen og Jels søerne. Du passerer kongeåen nede ved Frihedsbroen, og der kan fortælles mange historier om dette område, fra dengang åen dan-nede grænse mellem Danmark og Tyskland. En del af området er fredet, og det er bestemt værd at gøre et stop her og nyde naturen lidt.
Askov er især er kendt for sin traditionsrige højskole, der blev grundlagt i 1865. Her er man velkommen til at gå en tur i parken og fornemme atmosfæren. Kirken i Askov er bygget i 1900, tegnet af arkitekten Rold Schrøder og er oldkirkeligt inspireret, hvilket giver kirkerummet et særegent, dæmpet lys.
I Skibelund Krat er der er rejst mindesten for mange af de personligheder, der talte Sønderjyllands sag i perioden 1864-1920. Stedet har været ramme om grundlovsmøder i over 100 år.
Kun et par km videre på ruten finder du Frihedsbroen og Kongeåen. Broens navn opstod i perioden 1864-1920, hvor Kongeåen var grænse mellem Danmark og Tyskland.
På den tid var der en træbro, og syd for åen havde de tyske gendarmer et skilderhus. Mange sønderjyder flygtede i den periode til Danmark, andre kæmpede indædt for deres nationale ret og identitet. Blandt dem var gårdejer H.D. Klopenborg i Københoved. Han byggede et lille stenhus "Friheden" lige nord for broen, og ad et vadested længere vestpå kunne han så tage over til sit danske fristed og flage med Dannebrog til stor irritation for tyskerne.
Kongeåen er et enestående natur- og kulturlandskab. Ruten fører dig direkte i sydlig retning mod Københoved, men i dette smukke område burde man overveje at tage en afstikker fra cykelruten, i østlig retning langs Kongeåen. Åen er fredet på strækningen mellem Gredstedbro og Knagemøllen. Et par kilometer mod øst, på nordsiden af åen, ligger et voldsted med resterne af det kongelige slot Skodborghus. I dag gennemskåret af amtsvejen og bebygget med et stråtækt hus, som var tolderbolig frem til 1920.
Lige syd for Kongeåen passerer cykelruten flere velbevarede høje fra ældre bronzealder.
Er forsyningerne til turen ved at slippe op, er der mulighed for at tage en afstikker på et par km ind til Skodborg og handle.
I Jels er der igen mulighed for at handle, og her krydser ruten Jels Å lige efter dens start iJelssøerne. Jels Mølle der er en vindmølle fra 1859, er kendt som byens vartegn. Den var i brug indtil 1971. Møllen er smukt restaureret og åben for publikum. I en del af møllen er der indrettet turistbureau. Et andet af byens vartegn står støbt i bronze på en sokkel ud til Nedersø: Jelspigen. Her er der også friluftsbad med opholdsareal og friluftsteater. Tæt ved ligger Orion Planetariet.
Cykeletape 14 - Jels - VojensPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Turen fra Jels til Vojens går igennem nogle smukke naturområder, som blandt andet Stursbøl Plantage og Oksenvad Hede langs Nørre å. Der er et udvalg af forskellige aktiviteter for hele familien i Vojens.
Stursbøl Plantage ligger på højderyggen, hvor kun få vandløb skal krydses, har stedet sandsynligvis været benyttet af den rejsende i årtusinder. Forbindelsen til oldtiden ses specielt af de i alt 70 bronzealderhøje, der ligger i tilknytning til hærvejssporene.
Syd for plantagen kommer man forbi den gamle Hærvejskro i Stursbøl, der i dag har navnet Café Ellegård, som blandt andet huser et Herberg.
Herefter følger cykelruten udkanten af Oksenvad Hede, hvor du føres ned til Slevad Bro. Hærvejssporene viser, at tidlige tiders rejsende også har benyttet overgangen ved Slevad og Oksenvad.
Et skilt viser ind til en gravhøj fra jernalderen. Da højen er blevet afdækket, kan man se dens opbygning med en dobbelt stenring.
I Vojens er der mulighed for at handle, og blive opdateret omkring områdets attraktioner og aktiviteter på det lokaleturistbureau. Byen er blandt andet kendt for sin speedway bane, bygget af Ole Olsen, Danmarks første speedwaykører som blev verdensmester. Byen byder også på en berømtgocartbane, og som en del af Vojens Hallerne er der top moderne skøjtehal, idrætshal, svømmehal og vandland. Der er altså rig mulighed for at få en masse sjove og vilde oplevelser i Vojens, før turen går videre langs Hærvejen.
Cykler du et lille stykke sydvest for cykelruten, ligger Danmarks næststørste bronzealdertomt, der blev fundet i forbindelse med udgravninger i 1993. Huset kan have været Skrydstruppigens hjem. Lidt længere sydvest for Vojens mod Over Jerstal, finder du den høj, hvori Skydstruppigen blev fundet i 1935. Graven indeholdt liget af en pige på omkring 19 år, der var gravsat i midten af den ældre bronzealder, ca. 1300 f.kr. Fundet er udstillet på Nationalmuseet i København, men på Haderslev Museum kan man se kopier af Skrydstrup-pigens dragt.
Cykeletape 15 - Vojens - RødekroPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Etapen fra Vojens til Rødekro byder på flere seværdige kulturskatte. Du kommer blandt andet ned til den første af Hærvejens karakteristiske broer, Immervad bro. Du vil også på din vej se Hærulfstenen, og lidt syd for Hovslund Stationsby finder du den gamle mølle fra 1867, Damgård Mølle.
Nogle få kilometer syd for Skrydstruppigens høj ad landevejen mellem Vojens og Over Jerstal, er der vest for Vejen en mindre gruppe gravhøje hvortil der er offentlig adgang. Gravene stammer fra den mellemste del af bondestenalderen, ca. 3000 f.kr. Ved Vedstedsøerne finder du også mange velbevarede gravhøje, bl.a. nordøst for Vedsted Kirke.
I Vedsted kan der indkøbes friske forsyninger til turen, eller man kan gå en tur på stien rundt om Vedsted Sø, i sydøstenden er der friluftsbad og opholdsareal.
Ikke langt syd for Vedsted kommer du ned til Holmshus. Her ligger et af Jyllands mest imponerende gravanlæg fra stenalderen, Langdysserne. Det består blandt andet af to parallelle langdysser, der er over 100 m lange. Der er adgang til en stor jættestue (husk lygte), og over stordyssens kammer ligger en 7 tons tung dæksten. Bygningen af dysserne har repræsenteret en overvældende arbejdsindsats dengang - 3200 f.kr.
Hærvejsruten fører dig forbi de fredede højmosearealer i Abkær Mose og Stengelmose. Ved landevejen mellem moserne er der ca. 1/2 km vest for ruten et fugletårn, hvorfra man kan se ud over Abkær Mose.
Herefter cykler du ned mod Immervad Å som løber mod vest, hvor den løber ud i Gels Å, der senere bliver til Ribe Å. Her vil du også se den karakteristiskeImmervad bro, som siden 1776 har givet den rejsende mulighed for at komme over åen. Den er bygget af kløvet kampesten - "Skovbystenen", tidligere har der formentlig været en træbro, men navnet Immervad antyder, at stedet har været benyttet som vadested før broerne kom til.
Vadesteder og broer har altid været samlingssteder for de rejsende, og derfor lå der også her en kro. Immervad Kro var kendt for sine gule ærter og flæsk. I dag er kroen dog lukket, men der er en rasteplads.
Lige før du rammer Hovslund Stationsby står der en bemærkelsesværdig runesten i vejkanten. Indskriften er ikke lang - kun navnet "Hærulf" - eller "Hairulfr" som runeristeren har skrevet i 900-tallet. Stenen blev flyttet til Berlin som tysk krigsbytte i 1864, og kom først tilbage i 1952, og den står nu på sin oprindelige plads.
Samme sted kan man øst for vejen se en bronzealderhøj - Strangelshøj. Syd for højen står en 2 m høj bautasten. Et sagn fortæller, at stenen vender sig, når den lugter brød. Der er adgang til højen og stenen fra rastepladsen ved vejen.
Når du kommer til Hovlund Stationsby er der mulighed for at handle.
Syd for Hovslund Stationsby ligger Damgaard Mølle, ca. 1 km vest for Hærvejsruten. Møllen er fra 1867, og den er smukt restaureret. Den blev blandt andet benyttet til boghvedemølleri, og anlægget der stadig er intakt, er det bedst bevarede i Danmark. Der er adgang til møllen fra hovedvejen under jernbanen eller over Hovslund Stationsby (åben 1. april - 1. november, 10-17).
Et par kilometer syd for Øster Løgum ligger et befæstningsanlæg fra slutningen af 200-tallet, Vendersvold. Anlægget har været ca. 3 km langt, heraf kan 500 m ses i dag. Det består af en vold og en grav nordfor, som i dag er en hulvej. Fra Hærvejsruten er der adgang fra rastepladsen på Andholmvej. Ca. 1700 år efter voldens anlæggelse blev der lavet et andet forsvarsanlæg på stedet. Ved den vestlige del af det ligger der et velbevaret kanonbatteri - "Andholmbatteriet" - fra Sikringsstilling Nord.
Hærvejen går lige forbi den gamle kro i Rødekro, og videre gennem Rødekros hovedgade. Oftest tager kroen navn efter byen, men i dette tilfælde er det omvendt, da kroen fra 1642 har givet byen navn. I Rødekro er der igen mulighed for at handle.
Lige syd for Rødekro ved Rise Kirke står en vejvisersten fra Chr. den 7.s tid i vejkanten: "Weg nach Flensburg und Sleswich". Den romanske kirke med murankre i tårnet har et velbevaret inventar fra middelalderen.
Cykeletape 16 - Rødekro - KliplevPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
På denne etape bliver du ført tilbage i tiden til blandt andet Urnehoved Mindepark, hvor stenene beretter om nogle af de dramatiske hændelser der er foregået i området. Du vil også se Hærvejens smukkeste bro, Povls bro, og ikke mindst Danmarks ældst bevarede træbygning, klokketårnet ved Kliplev kirke.
Hærvejscykelruten går fra Rødekro mod syd på vestsiden af Aabenraa. Hvis du har gode cykelben er muligt at cykle en tur ind til den charmerende sønderjyske by, hvis du på turen får lyst til at opleve lidt byliv i en af de større byer langs Hærvejen. Denne afstikker er dog på ca. 12 km, og det går kun ned ad bakke den ene vej!
Nordøst for Hjordkær, er der blevet udgravet en grav, der både blev benyttet af stenalder- og bronzealderfolket. Den rekonstrueredestenalder grav har en hjulformet stensætning. Hjulet var dengang solgudens symbol.
Syd for Hjordkær er ca. 10 km af Hærvejen fredet. Strækningen er grusbelagt, men biltrafik er tilladt. Ved Urnehoved Mindepark er der en rasteplads på et sted, der formentlig har været landsting. Hver landsdel havde i middelalderen sit landsting, og i Sønderjylland lå det ved Urnehoved. Det var i brug indtil 1523. Der er opsat flere mindesten i lunden, der blev anlagt 1946-48. På stenene kan man læse om de dramatiske hændelser, der har fundet sted ved Urnehoved.
Efter at den fredede Hærvejsrute har passeret Årtoft Plantage kommer du over Bjerndrup Å på Hærvejens smukkeste bro - Povls bro. Det er en stenbro med kun én bue, bygget i 1744. Her kan du med fordel holde et hvil og forundres over byggeteknikken. Stenene er lagt i portal, og de kan på den måde holde hinanden i spænd.
Kliplev var i middelalderen et vigtigt valfartssted for pilgrimme på grund af Sct. Hjælper. Det var et krucifix iKliplev Kirke, der blev opfattet som et billede af en helgen, selv om det sandsynligvis var et kristusbillede. Det er desværre forsvundet, men Kliplev Kirke er stadig enestående, da det fritstående klokketårn er Danmarks ældste bevarede træbygning, dateret til 1300.
I Kliplev er der igen mulighed for at handle ind til næste etape af din tur.
Cykeletape 17 - Kliplev - PadborgPasser til kort nr. 9 i "På Hærvejen - En guide til vandrer og cyklister."
Etapen mellem Kliplev og Padborg er en meget historisk etape på Hærvejen. Du kommer til at se den sidste af Hærvejens gamle broer, Gejlå broen, fra 1818. Hvis du er til museer er dette etapen for dig, for i Frøslevlejren er der indrettet flere forskellige museer med udstillinger for enhver smag.
Lige før Bommerlund Plantage ligger Gejlå Bro, som består af 2 buer af kløvede kampesten. Den blev bygget i 1818. Stenene er sat sammen af mørtel, i modsætning til stenene i den ældre Povlsbro (se etapen ”Rødekro-Kliplev”) Der var tidligere et vadested over åen, og de flade vadesten kan stadig ses under broen.
200 m syd for broen har der ligget en kro - Bommerlund Kro. Der er dog kun en mindesten i dag. Herefter cykler du langs Hærvejen gennem Bommerlund Plantage, hvor der er adskillige sten med indskrifter. Det er dog i dette tilfælde ikke runesten!
Lige syd for Gejlå lå den gamle herredsgrænse, og på den gamle vej står der en herredssten for Vis Herred (Wies 1778). Lige overfor står en vejvisersten, der viser mod Løgumkloster.
De øvrige sten i plantagen drejer sig om vejpligtsten, der stammer fra tiden 1770-1900. De står på deres oprindelige plads i vejkanten. Tidligere påhvilede vedligeholdelsen af vejen bønderne. Vejen lå inden tilplantningen af Bommerlund Plantage på den åbne hede, og bønderne boede ofte langt fra den vejpart de skulle passe. Vejpligtstenene viser, hvilken del af vejen den enkelte gård skulle vedligeholde.
I Frøslev Plantage ligger Frøslevlejren. Denne blev bygget i 1944 som tysk fangelejr for bl.a. danske modstandsfolk. Frøslevlejren er en af de bedst bevarede fangelejre i Vesteuropa.
Foruden Frøslevlejrens Museum, der er indrettet i Hovedvagttårnet og en tidligere fangebarak, rummer lejren en række andre udstillinger: Beredskabsforbundets Infobarak, Hjemmeværnsmuseet, Naturstyrelsens naturudstilling, FN-museet og Amnesty Internationals permanente udstilling.
Tidligere fandtes et vidtskrakt og øde hede- og klitområde, der kaldtes Frøslev Sand. Det blev beplantet i 1883-1900 og det er i dag Frøslev Plantage. Det siges at erstatningen fra den fransk-tyske krig i 1870-71 betalte for tilplantningen. Man kan stadig finde klitter i plantagen, og der er mange fugtige lavninger, der kaldes klimper. Syd for Frøslevlejren er der i 1994 plantet en træsamling (et arboret) i Kådnermosen.
Ad cykelruten føres du ud af Frøslev Plantage og ind til grænsebyen Padborg, hvor der er mulighed for at gøre et hvil. Hvis du har planlagt at fortsætte din tur efter grænsen ned langs Oksevejen/Ochsenweg, er det muligt at handle ind til turen i Padborg. Læs mere om den tyske rute.
|
|
Destination Hærvejen © 2015 |
